I dag starter det såkaldte Naturtopmøde i Hirtshals, hvor statsministeren vil holde en af sine sjældne – og dyre – offentlige optrædender.
Op igennem 2010erne valfartede landets kommunalpolitikere til Bornholm, for at overvære og deltage i en af de senere års største succeer indenfor det offentlige Danmark : Folkemødet. Den årlige politiske festival, hvor der måske kunne være langt mellem de ”almindelige” gæster, men hvor det til gengæld vrimlede med politikere, embedsmænd og interesseorganisationer, der under uformelle former forsøgte at kombinere afslapning med politik.
Det store kommunale fremmøde medførte samtidig, at en række miniudgaver af Folkemødet skød op rundt om i landet. Eksempelvis i Vejle, som de seneste år har afviklet deres afledede udgave af Bornholmer-eventen, hvilket i 2018 kostede de østjyske skatteydere 500.000 kroner.
På trods af coronaen, gennemføres årets version af en anden miniudgave af Folkemødet – det såkaldte Naturtopmøde. Det ved at kombinere forskellige onlineaktiviteter med fysiske, der løber af stablen i og omkring Hirtshals.
Garanti for stor indtægt til Anders Lund Madsen
Med fra en computer i København er Mette Frederiksen, som ad den vej vil holde den officielle åbningstale. Dermed vil statsministeren komme med en af sine sjældne offentlige taler, da hun på trods af at have hele to fuldtidsansatte taleskrivere tilknyttet, typisk begrænser sig til de efterhånden klassiske coronapressemøder.
Læs også : Anders Lund Madsens gyldne weekend : Får over 130.000 skatteyderkroner for ét programsat arrangement
Det gør omvendt også, at udgifterne til Mette Frederiksens taler er til at tage at føle på. Således medfører de typisk en udgift på 100.000 kroner, hvilket derfor også må forventes at blive tilfældet i dag. Det på trods af, at det er begrænset hvor mange minutter der er afsat til, at hun kan sætte arrangementet i gang, der er et prestigeprojekt for partifællen, Hjørrings borgmester Arne Boelt.
Naturtopmødet i Hirtshals er i det hele taget et arrangement, hvor skatteyderne fast bliver pålagt at betale store omkostninger. Specielt i forhold til de kendisjournalister, som arrangørerne har en forkærlighed for at hyre ind.
Et forhold en af de faste optrædender ved Naturmødet, Anders Lund Madsen, tidligere overfor Journalista.dk i dén grad har nægtet at tale om.
Vær den første til at kommentere