Mette Frederiksens lønfest fortsætter : Giver sin taleskriver kvart million mere i løn end hvad andre ministre betaler deres

Folketingets pressefoto af Mette Frederiksen
Del artiklen her:

Hvor god en forretning det er at være Mette Frederiksens foretrukne taleskriver, kan ses ud af de lønninger, som andre ministrier betaler for at få skrevet taler til deres ministre.

140.000 kroner.

Så stor var den bonus, der blev udbetalt til Mette Frederiksens taleskrivere omkring jul. Udbetalinger vel og mærke oven i den almindelige løn, som de fuldtidsansatte embedsmænd i Statsministeriet får for at skrive socialdemokratens taler.

Bonusserne var med til at gøre, at skatteyderne i alt måtte af med 1.7 millioner kroner i 2020, for at Mette Frederiksen kunne fremstå forberedt til sine offentlige optrædender. Af de to taleskrivere var det Anita Furu, der havde den største indtjening, da hun samlet inklusiv pensionsindbetalinger fra Statsministeriet, modtog 964.380 kroner.

Læs også : Mette Frederiksen uddelte kontante julegaver : Gav sine taleskrivere kæmpe bonusser – oven i løn omkring millionen

Men ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos en række ministerier, er der tale om en aflønning der gør, at Anita Furu tjener langt mere end sine kollegaer. Således synes normen at være, at de tjener et par hundrede tusinde kroner mindre om året, end hvad hun betales af Statsministeriet.

Erhvervsministeriets opgørelser over aflønning af spindoktorer og taleskriver

 

Normen for andre taleskrivere på lige under 700.000 kroner om året

Det drejer sig blandt andet om de fuldtidsansatte taleskrivere, der er ansat af Erhvervsministeriet og Finansministeriet. I modsætning til Mette Frederiksen har disse ministerier kun én enkelt taleskriver ansat, mens Statsministeriet har to.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter endnu en rådgiver – til 1.367.417 kroner i årsløn

Samtidig er eksempelvis disse ministerier kendetegnet ved, at lønforholdene er væsentligt ringere for taleskriverne, end hvad deres kollega i Statsministeriet oppebærer. Således udbetalte Erhvervsministeriet i 2020 i alt inklusiv pensionsindbetalinger 621.414 kroner til de to medarbejdere, der dette år bestred stillingen som taleskriver.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter igen igen nye rådgivere – denne gang til 926.160 kroner i årsløn

En aflønning en smule under, hvad Sofie Lundberg Kaae fik af Finansministeriet i 2020. Den lød inklusiv pension på 676.104 kroner, hvortil kom en bonus på 45.000 kroner – svarende til i alt 721.104 kroner.

Finansministeriets opgørelser over aflønning af spindoktorer og taleskriver

Del artiklen her:




4 Comments

  1. Medens andre går fra hus og hjem på grund af hendes alt for voldsomme nedlukninger, giver hun alle hendes rygklappere og venner på borgen kæmpe lønforhøjelser. Hvem skal betale, alle os andre. Føj hvor usympatisk.

  2. Kære Henriette! det er korrekt, husk NU på dette ved næste valg.
    Danskerne er de mest skatteplagede, hårdest beskattede, i hele verdenen.

    Kolbøtterne på hoPPeborgen vader i penge og deler rundhåndnet ud til venner/bekendte og gamle studiekammerater, af de tvangsinddrevne skatter& afgifter danske skatteyder må afleverer til staten.

    At du må gå fra hus&hjem og i øvrigt knokler r…. ud af bukserne, det rager dem en hatfuld!
    de skal bare have nogle skatter& afgifter i statskassen, og helst flere.
    I Danmark unner socialisterne ikke almindelige skatteborgere lidt luksus!

    Alt bliver brandbeskattet, din arbejdsindsats, dine fødevarer 25% moms, chokolade/slik med punktbeskatning, varme i dit hjem med alverdenens afgifter og hvis du køber en bil bliver der lagt 185% skat på produktionsprisen + 25 % moms af det hele og bare vendt til du skal have brandstof på den!.

    Der er penge nok og socialisterne er verdenens bedste til at bruge andre folks penge.

    På hoPPeborgen findes der pt kun socialister på nær de 4 hos NB!
    Så hvis du syntes den offentlige administration samt antal af “særlige rådgivere” (læs: støttepædagoger/bleskiftere) er blevet stor nok, så prøv at stemme på noget andet til næste valg.

    For eksempel Nye Borgelige, hvis verdenens største offentlige sektor ikke skal blive større.
    HVor meget værre skal det blive!

    Læs venligst fra 2/3-2021, af Øystein Steiro på Document.DK
    “Truslen mod Demokratiet: Partioligarkierne spiser det op indefra”.
    En fin skildring af hvordan vor tids politikere plukker borgerne for deres sidste sparepenge, under dække af at vi har demokrati!

    P.Stem NB! SIAD!

  3. På denne dag synes jeg, det er en fremtagende nyhed. Og måske skal vi i stedet for at være utilfredse over det (hvilket er helt ok holdning), bruge de oplysninger til at finde ud af, hvem der reelt regerer landet. Der — som det altid har været — et team af de klogeste og smarte, landet kan diske op med. Stauning havde også et team af dedikerede og priviligerede medarbejdere. Dengang var der bare ikke så meget folkeligt fokus på det, og historieskrivningen var optaget af enkeltpersonen.

    På andre fronter er det stadig sådan. Jeff Bezos og Elon Musk bliver tilbedt som genier, men få taler om deres underbetalte ansatte, som må kigge langt efter en pause eller beskyttelse mod corona. Mette Frederiksen er den ideelle humanist i sammenligning.

  4. Hvor mange “særlige rådgivere” er nødvendigt og behøver de at få over DKK 600,- i timen?
    Thomas: hvem af de ansatte hos Musk eller Bezos er underbetalte? du har lige et link eller anden evidens?
    Mette FUSK er langt fra en humanist! hun er en udspekuleret kold kyniker, der ikke går af vejen for at udrydde et totalt erhverv, bryde grundloven, tvinge danske skatteborgere til at betale milliarder for det, med det til følge at der skæres ned på børn& unge og ikke mindst ældre omsorgen.
    Tak for det Thomas, du er ikke en del af løsningen, du er problemet! Du er fakta resistent og offentligt ansat!

    P. SIAD! Stem NB!

Skriv et svar til Piotr Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*