Ifølge Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen troede hun, at hun gerne måtte sidde ved siden af sin mand, da hun var på besøg i Operaen. Nu viser korrespondance udleveret af hendes eget ministerium, at det var hun udmærket klar over, at hun ikke måtte.
Der var fint besøg i Operaen i København den 10. september, da Tryllefløjten løb af stablen. Det skyldtes at hele to socialdemokratiske ministre, Peter Hummelgaard og Ane Halsboe-Jørgensen, havde taget deres ægtefæller, der til dagligt arbejder som spindoktorer for henholdsvis klimaminister Dan Jørgensen og Statsminister Mette Frederiksen, under armen. Det til et eksklusivt arrangement, som Torben Möger, der ud over at være direktør for PensionDanmark også er far til den tidligere socialdemokratiske politiker og nuværende ansatte hos Socialdemokratiet Thor Möger Pedersen, havde stablet på benene.
Af indbydelsen, som Journalista.dk sammen med den efterfølgende korrespondance har fået aktindsigt i hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, til Ane Halsboe-Jørgensen, fremgik det blandt andet :
– Vi mødes klokken 17.30 i Meyers Restaurant på øverste etage i Operaen og indleder med middag inden forestillingen starter klokken 19.30. Både Meyers og Operaen har sikret, at alle COVID-19 hensyn overholdes. Der er naturligvis håndsprit og god afstand, i salen er kun hvert andet sæde besat.
I forlængelse af at Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og hendes mand accepterede invitationen fra Torben Möger, fremsendte ministeriets souschef en email til Pension Danmark, hvor hun spurgte, om coronasituationen havde umuliggjort arrangementet :
– Skal blot høre, om der er nogen ændr. i arr. i morgen i lyset af ”corona-situationen”? ☺
Få minutter efter kom der svar fra PensionDanmark som oplyste, at alt var i den skønneste orden grundet god afstand mellem deltagerne :
– Da selskabet blot består af 8 personer, og der er taget højde for god afstand både ved middag og til forestillingen, ser vi ingen anledning til at aflyse.
Ane Halsboe-Jørgensens påstand : Jeg vidste det ikke
Efterfølgende trak det store overskrifter, da en række medier anført af BT kunne afslører, at det socialdemokratiske selskab anført af Ane Halsboe-Jørgensen og Peter Hummelgaard, havde set stort på coronareglerne i Operaen. Det ved flere gange at fjerne opsatte afspærringer, så ministrene og deres ægtefæller i modsætning til resten af gæsterne til Tryllefløjten, kunne sidde ved siden af hinanden.
Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag
En dækning der gjorde, at Ane Halsboe-Jørgensen den 1. oktober gik ud med et Facebook-opslag hvor hun fortalte, at hun ikke var klar over, at hun havde tilsidesat Operaens coronaregler ved at fjerne afspærringerne :
– Vi har alle et ansvar for at overholde retningslinjer omkring corona. Ikke mindst som minister. Det ansvar svigtede jeg, da jeg var i Operaen med min mand. Jeg troede fejlagtigt, at man godt måtte sidde ved siden af sin ægtefælle. Men det måtte man ikke. Det skulle jeg naturligvis have været klar over. Det beklager jeg.
Læs også : Mette Frederiksen ansætter tro væbner – og giver hende en årsløn på 2.417.947 kroner
En forklaring der står i skærende kontrast til, at Ane Halsboe-Jørgensen i invitationen fra Torben Möger og Pension Danmark var blevet gjort tydeligt opmærksomme på, at det kun var hvert andet sæde i salen, som kunne bruges for at undgå smittespredning.
På Journalista.dk arbejder vi på at få en udtalelse fra Ane Halsboe-Jørgensen.
1) I hvilken egenskab har Torben Möger stablet dette arrangement på benene???
2) Hvem betalte: “Vi mødes klokken 17.30 i Meyers Restaurant på øverste etage i Operaen og indleder med middag inden forestillingen starter klokken 19.30”???
L’opera? Hvor er de nuttede, Danmarks unge, stærke magthavere. Gustav Wied skriver det bedst: Når skidt kommer til ære, og stoddere til mønt, begynder hønsene at gå med laksko.