Børnehavebørn ville slet ikke hylde Mette Frederiksen – kun kigge på tegninger med hende og fortælle om plejehjemsbesøg

Statsministeriets pressefoto af statsminister Mette Frederiksen
Del artiklen her:

Da Mette Frederiksen i maj lagde vejen forbi en folkeskole i Aalborg, var det ikke kommunens ønske, at børnehaveklasseelever skulle hylde statsministeren – og slet ikke have overrakt hende en rose.

juristkontoret

Det trak i dén grad store overskrifter, da Mette Frederiksen den 18. maj lagde vejen forbi Aalborg, for her blandt andet at besøge den lokale Stolpedalsskolen. Ikke så meget grundet valget af skolen, men fordi børnehaveklasseelever stod bag en hyldest, som efterfølgende af kritikere er blevet sammenlignet med, hvad der kan ses på nordkoreansk statsfjernsyn. Også fordi dækningen i statsmediet Danmarks Radio fremstod særdeles ukritisk, da formålet ifølge kritikere var at fremstille DRs politiske chef, Mette Frederiksen, i det bedst mulige lys.

Højdepunktet i dækningen var, da en dreng i 0. klasse på Stolpedalsskolen overrakte Mette Frederiksen det socialdemokratiske symbol en rose. Det efter at han sammen med sine klassekammerater havde råbt ”Danmarks Bedste Statsminister”, da Mette Frederiksen kom ind på skolen.

Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag

Efterfølgende lød det til flere medier fra skolens side, at børnene ikke var blevet instrueret i på denne måde at hylde statsministeren. I stedet fortalte Mads Rune Jørgensen, skolechef i Aalborg Kommune, til statsmediet TV2 Nord, at det havde været børnenes idé – og at de voksne kun havde hjulpet til.

Program dateret den 15. maj 2020 fra Aalborg Kommune til Mette Frederiksens spindoktor

 

Hyldest af Mette Frederiksen opfundet få dage før besøg

Hvis det virkelig var børnenes egen idé at hylde Mette Frederiksen med roser, råb og sange om at hun er ”Danmarks Bedste Statsminister”, var det i givet fald én, der må anses for at være opstået både meget sent i forløbet og særdeles spontant. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, indeholdt programmerne fremsendt til Statsministeriet ikke hyldestindslag.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter tro væbner – og giver hende en årsløn på 2.417.947 kroner

I stedet var der tale om, at børnene i 0. klasse skulle have vist Mette Frederiksen en række tegninger. Ligesom de også skulle have talt med hende om et projekt, hvor de har sunget for beboere på lokale plejehjem.

Læs også : Mette Frederiksens højre hånd truede journalist – men Statsministeriet vil ikke fortælle med hvad og hvorfor det skete

Samtidig hed planlægningen fra Aalborg Kommune, at Mette Frederiksen af en 7. klasse på Stolpedalsskolen skulle have været orienteret om, hvordan de havde klaret hjemmeundervisning under corona-nedlukningen. Ligesom klassen også ville fortælle den socialdemokratiske politiker, hvordan det havde været at vende tilbage til skolen.

Opdateret program fra Aalborg Kommune til Mette Frederiksens spindoktor

Del artiklen her:




3 Comments

  1. INGEN småbørn går op i Mette F., Corona, politik og andre samfundsrelaterede emner.
    De statsansatte socialister manipulerer gladeligt med vores småbørn for at forstærke propagandaen og give dem mere vind i sejlene.

  2. …mon ikke pædagogerne på Aalborgs socialistiske propagandaskole kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse efter en veludført småbørnshjernevask?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*