Morten Kabell fyrede den af under sydens sol – med luksuslejlighed og gourmetmiddage

Pressefoto fra Københavns Kommune
Del artiklen her:

Morten Kabell er ikke kun manden, der mod sit partis ønske sikrede sig et markant eftervederlag, efter han forlod sin post som teknik- og miljøborgmester i København. Enhedslistepolitikeren går også gerne forrest, når turen går til den franske riviera.

Morten Kabell

– Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi skal tage til Sydfrankrig for at møde dem, vi lige så godt kunne møde i Borgergade eller Palægade? Jeg har ikke selv deltaget siden 2006, og dengang mødte jeg stort set de samme mennesker til frokoster og middage.

Sådan lød det tilbage i 2014 fra Michael Bruhn, ejendomsdirektør hos PFA Pension, da han overfor Børsen kommenterede på den forestående MIPIM-messe. En årligt tilbagevendende messe i marts med fokus på ejendomsudvikling og -investeringer afholdt i sydfranske Cannes, som i dén grad tiltrækker danske politikere. På trods af kritik fra branchefolk som Michael Bruhn, har den nemlig fast deltagelse af en stor delegation af politikere og embedsmænd fra eksempelvis Københavns Kommune.

Læs også : Morten Kabells nye arbejdsplads scorede kassen – på at opliste ideer om cykelstier

Sådan var det også i marts 2017, hvor den daværende teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, var blandt de mange, der på skatteydernes regning rejste til Cannes for at kigge nærmere på messen og pleje kontakter.

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune, var det også en tur, hvor Enhedsliste-politikeren både kunne nyde de flotte omgivelser – og lokale restauranter.

Oversigt over udgifter til Morten Kabells Cannes-tur i 2017

 

Forkærlighed for gourmetmad

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, stod turen til det sydfranske skatteyderne i 24.213 kroner. Et beløb der langt fra kun dækkede over flybilletten tur/retur til Cannes og adgangskort til MIPIM-messen, da der i budgettet fx også var luft til flere iøjnefaldende restaurantsbesøg.

Læs også : Morten Kabell & Co på studietur til Japan for 345.300 kroner

Blandt dem var en middag, som to personer indtog sammen med Morten Kabell på gourmetrestauranten La Bravade. Her løb den samlede regning op i 354 euro, eller hvad der svarer til over 878 kroner per kuvert. Ifølge regningen fra La Bravade var der dog kun en ud over Morten Kabell, som spiste på restauranten – hvilket skete med menuer til lige over 700 kroner stykket.

La Bravade var dog langt fra den eneste gourmetrestaurant, som Morten Kabell spiste på under turen til Sydfrankrig i 2017. Således måtte skatteyderne også betale for et besøg på Chez Astoux, hvilket løb op i lige under 200 euro – svarende til omkring 1.500 kroner.

Læs også : Grådig borgmester ansatte partifælle til sekretæropgaver – til kæmpeløn

Enhedsliste-politikens overnatninger skete samtidig i en lejlighed på Boulevard de la Republique, beliggende i fornuftig afstand af Cannes verdensberømte strand.

Udgifter til overnatning og bespisning under Cannes-tur i 2017

 

Restaurantsregninger under Cannes-tur i 2017

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Det er typisk for de røde partier – når det gælder dem selv, skal der ikke spares – hvad
    skal de til Cannes efter?? mødet kunne lige så godt være holdt i Danmark.

Skriv et svar til christian larsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*