Lige så hurtig Morten Kabell har været til at bruge skatteydernes penge på gourmetmad og barer under rejser til eksotiske destinationer, lige så svær er han at få i tale i forhold til, hvad skatteyderne fik ud af udgifterne.
Studieture til Japan til 345.300 kroner, stort forbrug af restauranter under ophold i Australien og luksuslejligheder under sydens sol i Cannes i Frankrig.
Det er blot nogle af de udgifter, som Journalista.dk den seneste tid har kunnet afsløre, at Morten Kabell afholdt under sin tid som teknik- og miljøborgmester. Vel og mærke udgifter der syntes at stige op til, at Enhedsliste-politikeren grundet sit partis valgregler, måtte forlade sin post ved årsskiftet.
Læs også : Store barregninger og dyre middage : Morten Kabell brugte mindre formue på Australiens-rejse
For at få en forklaring fra Morten Kabell på hvad skatteyderne fik ud af hans mange rejser og deres udgifter, har Journalista.dk forsøgt at ham i tale. Men lige så lidt Morten Kabell har haft lyst til at tale med offentligheden om hans meget store eftervederlag, lige så lidt har han haft lyst til at tale om sine iøjnefaldende tjenesterejser.
Nægter at svare på spørgsmål om templer, dyrevelfærd og CO2-forbrug
Vi ville ellers meget gerne have hørt, hvad skatteyderne eksempelvis fik ud af, at han i 2016 brugte de 345.300 kroner på i forbindelse med en rejse til Japan. Ikke kun fordi beløbet må anses for markant, men også fordi skatteyderne eksempelvis fik lov til at betale for, at den store kommunale delegation anført af Morten Kabell, kunne komme på rundtur i japanske templer.
Læs også : Morten Kabell & Co på studietur til Japan for 345.300 kroner
Journalista.dk ville også gerne have hørt, hvorfor Morten Kabell under en rejse til Sydfrankrig i marts 2017, fandt det nødvendigt at bruge skatteydernes penge på at gå på forskellige gourmetrestauranter. Vel og mærke restauranter, hvor Morten Kabell sammen med ledende embedsmænd satte fois gras til livs. Det selv om at retten er kendetegnet ved tvangsfodring af dyr, hvilket ellers er i direkte modstrid med de dyrevelfærdsholdninger, som Morten Kabells parti ellers står for. På samme måde som Enhedslisten ellers kræver af alle andre, at der skal ske nedbringelse af CO2-udslippet – ved eksempelvis at foretage færre flyrejser.
Læs også : Grådig borgmester ansatte partifælle til sekretæropgaver – til kæmpeløn
Journalista.dk ville også gerne have hørt Morten Kabell, hvorfor det var nødvendigt at rejse til Australien i 2014, for at deltage i en konference. En rejse hvorfra det også ville have været interessant at høre, hvorfor det var nødvendigt for de københavnske skatteydere at betale for besøg på eksempelvis barer.
han har godtnok hygget sig da 🙁