Økonomisk nedtur for DRs generaldirektør : Står kun til årsløn på 3.785.796 kroner i 2021

Del artiklen her:

Efter i en årrække at have sikret sig iøjnefaldende lønforhøjelser, ser situationen anderledes ud for DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn i 2021. For her ser hun nemlig ud til at måtte acceptere en lønnedgang, hvis der sammenlignes med 2020.

Et af de faste diskussionspunkter i relation til DR er lønningerne, statsmediet udbetaler specielt til sine ledende embedsmænd. Typisk personificeret ved Maria Rørbye Rønn, der igennem en årrække har haft rang af generaldirektør – og dermed daglig leder af den politisk styrede organisation.

Juristen er dog langt fra den eneste topembedsmand hos DR, som konsekvent modtager en aflønning, som de færreste danskere kan drømme om. Som Journalista.dk tidligere har dokumenteret, drejer det sig blandt andet om laget lige under generaldirektøren – nemlig direktørerne. De får inklusiv pensionsindbetalinger fra skatteyderne en fast månedløn på omkring 160.000 kroner, svarende til en årsløn lige under de 2 millioner kroner.

Læs også : Årsløn på 3.735.351 kroner rakte ikke : DRs generaldirektør scorede også stor lønforhøjelse i 2020

Men i forhold til Maria Rørby Rønn synes der dog at være en noget overraskende udvikling, da hun ikke i 2021 står til at få sin næsten traditionelle markante lønforhøjelse. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio.

Danmarks Radios lønoplysninger omkring aflønningen af Maria Rørbye Rønn i 2021

 

Lille lønnedgang efter faste iøjnefaldende lønforhøjelser

Således fremgår det af de udleverede oplysninger fra DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling, at Maria Rørbye Rønn i 2021 har haft en månedsløn på 315.483 kroner. Fastholdes denne aflønning året ud, kan hun således se frem til en samlet 2021-indtjening på 3.785.796 kroner.

Læs også : DF-ordfører om generaldirektørs gigantløn : Bestyrelsesformand må gribe ind

Derved bliver der tale om en lille lønnedgang for Rørbye Rønn, da hun i 2020 i alt kunne se 3.790.763 kroner gå ind på lønkontoen. Således kan hun se frem til en nedgang på omkring 5.000 kroner, svarende til i størrelsesordenen 400 kroner om måneden.

Læs også : DR-generaldirektør fyrede 150 medarbejdere – og hævede kæmpebonus

Danmarks Radios øverst placerede embedsmand, har konsekvent de seneste år kunnet se flere og flere lønkroner tikke ind på kontoen. Således tjente hun eksempelvis i 2018 3.688.115 kroner, hvilket var en fremgang i forhold til de forudgående år – ligesom Danmarks Radio også i forlængelse af at Maria Rørby Rønn i 2014 stod i spidsen for en større afskedigelsesrunde, tildelte hende en bonus på 150.000 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*