En række jyske energi- og affaldsselskaber gennemgår i øjeblikket en større fusion i form af Energnist, hvilket også har betydning for aflønningen af de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. De forsøgte nemlig at bruge lejligheden, til at opnå et meget højt timetal og tilsvarende lønforhøjelse.
Produktionen af el og fjernvarme lyder måske ikke umiddelbart som noget, der interesserer ret mange, så længe produktionen fungerer efter hensigten. Men for øjeblikket udspiller der sig et større politisk slagsmål hos ledelsen af Energnist, der er en sammenlægning af de kommunale selskaber L90 og TAS. På den måde vil det ligeledes kommunalt ejede Energnist komme til at drive forskellige forbrændingsanlæg for omkring 900.000 danskere, som er bosat i de 16 ejerkommuner hovedsageligt fra Midt- og Vestjylland.
Med fusionen mellem de to tidligere selvstændige forbrændingsanlæg, er opstået spørgsmålet om, hvad de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer skal have i løn for deres arbejdsindsats. En honorering som ikke kun omfatter selskabets to formænd og tre næstformænd, men også en lang række bestyrelsesmedlemmer, der i alt overvejende grad er byrådsmedlemmer i deres respektive hjemkommuner. Det drejer sig eksempelvis om bestyrelsesformændene Per Bødker Andersen (Kolding) og Ole Kamp (Ringkøbing-Skjern) samt næstformændene Kenny Bruun Olsen (Fredericia), Peder Hummelmose (Vejle) og Allan Clifford Christensen (Viborg).
Aktuelt drejer det sig om sammenlagt 22 politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, som ifølge Energnist bruger så meget tid på forberedelse og deltagelse i møder, at skatteyderne også er nødsaget til at belønne dem på tilsvarende måde.
Kæmpe arbejdsindsats fra bestyrelsesmedlemmerne – ifølge selskabet selv
Derfor fremsendte Energnist i 2016 et krav til Statsforvaltningen, der fører forskellige former for tilsyn med denne type offentligt ejede selskaber, om, at lønningerne for de mange bestyrelsesmedlemmer blev sat afgørende op. Først og fremmest i forhold til de menige bestyrelsesmedlemmer, hvis aflønning bestod i mødehonorarer – og derfor ikke en egentlig betaling.
Det forsøgte man fra Energnists side at lave om på, ved overfor Statsforvaltningen at beskrive, at de menige bestyrelsesmedlemmer i løbet af et år ville bruge 62 timer på bestyrelsesarbejdet, de tre næstformænd hver ville forventes at skulle arbejde 148 timer om året, mens de to formænd hver kunne forventes at bruge 294 timer årligt på opgaverne for Energnist.
Læs også : Kommunalt varmeværk forærede sponsor-billetter til 40.000 kroner væk – til sine medarbejdere
Specielt spørgsmålet omkring tildeling af et fast honorar til de tre næstformænd forekom overraskende for Statsforvaltningen, der i et svar til Energnist oplyste, at man anså mange af de opstillede arbejdsopgaver som nogle, der allerede blev udført af de to formænd. Det gjorde at Statsforvaltningen umiddelbart afslog muligheden for honorering af næstformændene :
– Statsforvaltningen finder det uklart på grundlag af de foreliggende oplysninger, om der er grundlag for at godkende fast vederlag til en næstformand. Vi anser det endvidere for særdeles tvivlsomt, om vi vil kunne godkende faste vederlag til tre næstformænd, herunder vederlag for varetagelse af de samme opgaver.
Mange timers arbejde forsvandt som dug fra solen
En tilbagemelding til Energnist der pludselig gjorde, at det kommunale selskab ikke længere vurderede bestyrelsesmedlemmernes arbejdsindsats til at være lige så stor som før, hvilket Statsforvaltningen blandt andet beskrev på denne måde i deres afgørelse fra oktober i år :
– Selskaberne oplyste, at de tidligere timeopgørelser var et overslag over det forventede tidsforbrug / arbejdsopgaver baseret på et estimat. De nye opgørelser tager udgangspunkt i det af administrationen konkret erfarede arbejde, for AFLDs vedkommende i 2016 og for Energnists vedkommende i perioden 2015-16 og det på grundlag heraf forventede omfang i 2017.
Læs også : Journalistisk beskæftigelsesprojekt hos Udenrigsministeriet : Millioner brændes af på u-landsmagasin
Blandt de arbejdsopgaver der tilsyneladende ikke længere havde samme behov som tidligere for at blive løst på skatteydernes regning, var den meget markante forberedelsestid, som selv menige bestyrelsesmedlemmer hos Energnist forventedes at anvende.
Det bevirkede omvendt også, at man fra lokalpolitikernes side i første omgang, har måttet kigge meget langt efter en større aflønning i forbindelse med arbejdet for Energnist. Således betaler skatteyderne stadig et årligt honorar til hver af de to formænd på omkring 100.000 kroner, mens næstformændene må nøjes med det halve.
Læs også : De brugte dine penge på tant og fjas – men blev alligevel genvalgt
Til de menige bestyrelsesmedlemmer er der stadig kun mødediæter, på trods af at man fra Energnists side ellers havde krævet, at de skulle aflønnes på timebasis med samme timeløn som et medlem af Folketinget.
Vær den første til at kommentere