Mens byrådskollegaerne i dén grad er tilbageholdende med at udtale sig om forbruget af 180.000 kroner til et spareseminar, er der anderledes klarhed i svarene fra Danmarksdemokraternes rådmand Kristoffer Storm.
Økonomien har set bedre dage i Aalborg Kommune, som den kommende tid skal finde besparelser for i runde tal en kvart milliard kroner.
Det efter i en årrække at have haft et særdeles iøjnefaldende forbrug, når det har handlet om repræsentationskontoen. Således er først og fremmest eventchef Søren Thorst blevet afsløret i et stort forbrug af øl og andre former for alkohol, når han har svunget sit skatteyderbetalte Dankort på beværtninger i ind- og udland.
Læs også : Fester og NASA-besøg : Kontroversiel nyansat erhvervsdirektør fyrede den af under USA-tur
Men udgiften på 180.000 kroner til spareseminaret på et lokalt hotel er ikke noget, som byrådsmedlemmerne har haft lyst til at tale med Journalista.dk om. I hvert fald er hverken politikerne selv eller deres embedsmænd, vendt tilbage på vores henvendelser.
Rådmand : Det kunne være gjort langt billigere
Eneste undtagelse er rådmand Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, der i en email oplyser, at han finder udgiften langt over det fornuftige :
– Det kan gøres billigere og med samme kvalitet.
Læs også : Kommune skal spare en kvart milliard : Starter med lønfest – ny chef får 1.1 million kroner i årsløn
Overfor Journalista.dk fortæller Kristoffer Storm samtidig, at han ikke forstår hvorfor skatteyderne skal betale for overnatninger på hotellet, som ligger placeret få kilometer fra en række af byrådsmedlemmernes privatadresser :
– Jeg har ikke selv benyttet mig af muligheden for overnatninger under seminarer af denne type. Samtidig har jeg flere gange påpeget, at jeg synes det er forkert.
En byrådskollega der omvendt ikke synes brugen af overnatninger under budgetseminarer er forkert, er Enhedslistens rådmand i Aalborg Kommune Per Clausen. Således pålagde han skatteyderne at betale for sin overnatning, selv om han bor indenfor en radium af omkring 5 kilometer fra hotellet.
Vær den første til at kommentere