Reaktionstid på 3½ år : Multikulturelle radio- og tv-stationer frataget millionstøtte og sendetilladelser

Foto : Kasper Junge Rørbye Wester
Del artiklen her:

Slots- og Kulturstyrelsen har inddraget sendetilladelserne og dermed også det medfølgende skatteyderbetalte milliontilskud til foreninger med tilknytning til Aarhus Global Media, som blev styret af Monteiro-familien – hvis far skriftligt har udgivet sig for at være en afdød.

– Det sker da nævnet ikke længere har tiltro til, at tilskudsbetingelserne bliver overholdt, idet der er blevet afgivet urigtige oplysninger af særlig grov karakter.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Slots- og Kulturstyrelsen udsendte den forgangne uge. Her i blev der slået fast, at der skete inddragelse af sendetilladelserne for radio- og tv-stationerne tilknyttet Aarhus Global Media, Børne og Ungdomsradio og TV, Aarhus Lokalradio og tv samt Gellerup Radio.

Stationer og foreninger der som Journalista.dk kunne afslører tilbage i 2020, på en bemærkelsesmæssig vis blev styret af Rui Monteiro og hans hjemmeboende datter Franciska Faria Monteiro. Det ved at de var centrum for personkredsen i form af kærester, venner og ansatte, der gik igen og igen i foreningerne, som nu har fået inddraget deres sendetilladelser – hvilket i 2020 sikrede dem en indkomst på 2.7 millioner kroner.

Et beløb der blandt andet blev sikret, efter Rui Monteiro underskrev sig som Svend-Åge Ekberg i et brev til Radio- og TV-Nævnet. Det på trods af, at Svend-Åge Ekberg på daværende tidspunkt, havde været død i flere måneder.

Den falske underskrift medførte dog ikke de store konsekvenser for hverken Rui Monteiro eller de mange statsstøttede medieforeninger, han enten stod i spidsen for eller var tilknyttet. I stedet blev de alene tildelt en mindre bøde, men beholdt både sendetilladelser og årlige milliontilskud fra skatteyderne.

Alligevel skulle der gå 3½ år fra Journalista.dks afsløringer, til Slots- og Kulturstyrelsen kunne siges for alvor at gribe ind overfor Rui Monteiro og Aarhus Global Media og dets mange tilknyttede radio- og tv-stationer.

Det uanset at en række af forholdene styrelsen angiver i sin afgørelse fra tidligere på måneden, allerede blev afdækket tilbage i 2020.

 

Andre artikler om Aarhus Global Media

Erfaren tv-mand opdagede falske navne i ansøgninger om sendetilladelser og milliontilskud : Radio- og TV-Nævnet må inddrage licenserne – men nævnet nægter

Indvandrerradioens tilskudscirkus : Scorer millioner på byge af foreninger – anført af far, datter og hans medarbejdere

Næsten ingen medlemmer, brug af afdøds identitet og samme fejl i ansøgninger : Far og hjemmeboende datters multikulturettelle tv- og radio-stationer scorer alligevel millioner i statstilskud

Multikulturel tv- og radiostation gjorde brug af falsk identitet – men beholder alligevel kæmpe statstilskud

Opdigtede og døde personer tildelt sendetilladelser og millioner i statstilskud : Radiostationer slap alligevel med advarsel

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*