Hvem blandt de ledende medarbejdere hos Retten på Frederiksberg der er dømt for at have misbrugt sin stilling, er tydeligvis ikke noget, rettens præsident har lyst til at tale om.
Det hører ikke kun til sjældenhederne, at dommere og andre ansatte ved domstolene stilles for Den Særlige Klageret, der er disciplinærinstans for denne gruppe af embedsmænd. Men det er noget nær uhørt, at en højtstående medarbejder ved en af landets retter, dømmes af Den Særlige Klageret.
Men det var tilfældet denne vinter, efter at en såkaldt retsassessor, der er niveauet lige under byretsdommer men med mulighed for på egen hånd at afsige domme og kendelser, blev dømt for det, der må sidestilles med stillingsmisbrug. Det efter at retsassesoren blev taget i at køre uden billet i en bybus, hvorefter vedkommende overfor billetkontrollørerne oplyste at være ”dommer” – og derfor ikke kunne finde på at snyde. Samtidig blev billetkontrollørerne oplyst, at retsassessoren godt vidste hvem de var, fordi de havde været vidner i en retssag, hvor denne havde dømt til fordel for arbejdsgiveren Movia.
Domme afsagt af Den Særlige Klageret er anonymiserede, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at få oplyst navnet på den dømte. Hvilket er blevet yderligere besværliggjort af, at Movia i dén grad må siges at være gået langt, for at skjule identiteten på retsassessoren.
Tavshed fra pressedommer
Således har Movia tabt flere klagesager, efter at Ankestyrelsen har underkendt forskellige juridiske begrundelser for, hvorfor det offentligt finansierede trafikselskab ikke vil udlevere navnet på retsassesoren.
Efter et langtvarigt forløb har Movia dog set sig nødsaget til at oplyse, at den dømte retsassessor til dagligt arbejder ved Retten på Frederiksberg. En ret hvor ledende medarbejdere tidligere har udvist en markant adfærd, ved blandt andet at fortælle en sørgende efterladt, at det var godt at vedkommende nu ikke længere havde flere forældre, der kunne dø.
På Journalista.dk har vi kontaktet Retten på Frederiksberg for at få oplyst, hvem af dens assessorer dommen fra Den Særlige Klageret er afsagt over. Men fra rettens præsident, Christian Lundblad, er vi kun blevet mødt af tavshed.
Det på trods af, at han ellers er såkaldt pressedommer.
Personligt er jeg ikke det ringeste i tvivl om, at den danske dommerstand er gennemkorrupt – jeg tror ikke nødvendigvis, at de modtager små kuverter med penge, men snarere at de lader sig influere af muligheden for lukrative biindtægter for dommerstanden som helhed. FØJ FOR S…!