Sådan undgår du skader fra fugt og damp på badeværelset

Shower

Fugt og damp på badeværelset kan give anledning til skader i form af eksempelvis skimmelsvamp, og har du et ældre badeværelse, som ikke er vandtættet nok, kan du risikere, at fugtet kan sive ud i andre dele af huset og forårsage skader her også. Derfor er det vigtigt at forebygge og skabe de bedste mulige forudsætninger for, at dampen mindskes, og at den damp og fugt, der er, bliver hvor den skal. Læs, hvordan du blandt andet kan gøre det her.

Husk at tænde for udsugningen

Har dit badeværelse et udsugningssystem, er det vigtigt, at du husker at bruge det. Det virker måske som en selvfølge for nogen, men der er faktisk rigtig mange, der glemmer at have deres udsugning tændt, mens de er i bad. Det er på trods af, at det er her, den er absolut mest effektiv.

Formålet med et udsugningssystem er netop at suge fugt og damp ud af rummet og lede det uden for. Dette kan ikke fjerne al fugt på badeværelset, men kan fjerne store dele af det og være meget skadesforebyggende.

Få en brusekabine

Selvom det måske lyder som en meget simpel løsning blot at få en brusekabine, er der mange især ældre badeværelser, som ikke har en kabine, man kan stå i, når man tager brusebad. Er det ikke tilfældet, er det klart, at fugt og damp hurtigt vil kunne sprede sig rundt på badeværelset og risikere at forårsage skader.

En brusekabine holder vandet og store dele af fugten fra bruseren samlet et sted og forebygger således skader. Mens især mange nyere badeværelser har indbyggede brusekabiner, findes der også mange ældre badeværelser i især de ældre byggerier i de større byer, som slet ikke har en brusekabine. Her kan løsningen være at købe en, som kan monteres. Er der større problematikker med det pågældende badeværelse og fugt i det hele taget, kan det måske være værd at overveje, om det er et helt nyt badeværelse, der skal til.

Vær sikker på, at badeværelset er tæt

En af de største risici forbundet med fugt og skader er utilstrækkelig vandtætning på badeværelser. Der er i de seneste år kommet en række forskellige lovkrav til, hvordan badeværelser skal være tættet, hvor mange ældre badeværelser ikke lever op til kravene. Når der findes sådanne krav, skyldes det blandt andet, at et badeværelse, der ikke er tættet tilstrækkeligt kan give anledning til, at fugt siver fra badeværelset og ud i andre dele af huset. Lovkravene betyder ikke, at du ikke kan beholde dit ældre badeværelse, men at du bør tjekke op på det og optimere de steder, der ikke lever op til kravene.

Har dit badeværelse hverken udsugning, plads eller mulighed for en brusekabine og er der eventuelt problematikker med tætningen, kan det desuden være, at du skal se i øjnene, at en investering i et nyt badeværelse er vejen frem. Det at få lavet nyt badeværelse med alt, hvad det indebærer, er en udgift nu og her, men kan være en rigtig god investering på sigt.

Sponsoreret indhold




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*