Det er langt fra nogen billig oplevelse for skatteyderne i hovedstadsområdet, når Københavns Kommunes embedsmænd tager løbeskoene på.
Spørger man politikere og ledende embedsmænd i Københavns Kommune, er økonomien i hovedstadskommunen langt fra på det niveau, som den tidligere har været. Hvilket har været med til at gøre, at man fra kommunens side indenfor de seneste år har foretaget en række nedskæringer på de lokale folkeskoler, ligesom sparekniven også er blevet svunget over de københavnske plejehjem.
Men omvendt synes der ikke for alvor at være nogle smalle steder, når det handler om embedsmændenes egne fornøjelser i forhold til DHL-stafetten. Det årligt tilbagevendende firmaevent, hvor virksomheder sender hold af løbere afsted til stafetløbet, er således et, der i dén grad tiltrækker embedsmænd fra hovedstaden.
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune, er det ikke noget, som embedsmændene selv betaler for, da regningen sendes videre til skatteyderne.
Det selv om at løbet finder sted efter endt arbejdstid.
Årlig udgift på over 2 millioner kroner
Således fremgår det af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at Københavns Kommune i perioden mellem 2015 og 2019 typisk har sendt 5.400 embedsmænd til hovedstadens årlige udgave af DHL-stafetten. I alt drejer det sig om 5.420 hold, hvilket typisk har kostet 710 kroner stykket – hvilket i sig selv har medført en regning på 3.848.200 kroner.
Læs også : Ædegilde til motionsløb : Kommune købte – endnu engang – grill-pølser for over 120.000 kroner
Hertil kommer så de udgifter, som Københavns Kommune har afholdt til løbetøj, drikkevarer og anden form for fortæring til de deltagende embedsmænd. Indenfor de 5 seneste år har indkøbte løbetrøjer stået skatteyderne i 3.848.200 kroner, mens indkøbt mad og drikkevarer er løbet op i 6.410.477 kroner.
Læs også : Rådmand om brug af 2 millioner kroner på DHL-Stafet : Jeg stopper frådseriet
Det giver en samlet regning til københavnerne på 10.258.677 kroner for de kommunale embedsmænds deltagelse i DHL Stafetten i perioden 2015 til 2019, eller hvad der i gennemsnit svarer til 2.051.735 kroner om året.
Vær den første til at kommentere