Skoleleder fik 942.000 kroner i gyldent håndtryk – og årsløn på 1.8 millioner kroner

Del artiklen her:

Samtidig med at formanden for Skolelederforeningen fortæller om lave lønninger for hans kommunalt ansatte medlemmer, har en række af dem ikke kun sikret sig faste millionlønninger – men også store gyldne håndtryk.

– Så meget er der ingen af mine medlemmer der tjener.

Sådan lød den udgave udgave af udtalelsen fra Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, havde, da han kommenterede på en af Journalista.dks artikler om, at kommunalt ansatte skoleledere ofte har lønninger på over 1 million kroner om året. På samme måde som han også mente det var forkert, at nogle af hans medlemmer skulle være blevet tildelt store gyldne håndtryk i forbindelse med deres fratræden.

Men Journalista.dk kan nu afslører, at endnu en skoleleder har sikret sig et iøjnefaldende gyldent håndtryk. Det i skikkelse af Marie Kring, som blev ansat på Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud omkring nytåret 2019/2020.

Overfor Jyske Vestkysten fortalte hun efter et års ansættelse, at et afgørende moment for hende var tillid :

– Et af de vigtigste mål for mig er, at vi får etableret den her tillid, så troværdigheden er der, til specialområdet. I Danmark driver man skole sammen med forældrene. Så hvis vi sidder i to grøfter, så er der ingen trivsel for børnene, og der er det selvfølgelig min opgave, at der ikke er grøfter.

Efteråret 2023 var ansættelsen forbi for Marie Kring, der dog ikke kom til at forlade sin nu tidligere arbejdsplads tomhændet. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Varde Kommune, at den udbetalte hende en fratrædelsesgodtgørelse på 942.212 kroner.

Det gjorde at hendes samlede indtjening sidste år, kom til at stå skatteyderne i 1.805.713 kroner, når der ud over bruttolønnen og fratrædelsesgodtgørelsen, også sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

 

Andre artikler om skoleledere

Her er Danmarks 50 bedst lønnede skoleledere: Alle tjener over 1 million kroner om året

Skoleder stoppede frivilligt : Fik gyldent håndtryk over en million kroner med sig ud af døren

Gyldent håndtryk i millionklassen til skoleder – efter ansættelse i under 2 år

Skoleleder så stort på henvendelse og reglerne : Greb ikke ind overfor mobning

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*