TV2-stjerne fik VIP-behandling på skatteydernes regning – under lukseriøs Mette Frederiksen-rejse

Del artiklen her:

Da Mette Frederiksen sammen med en større embedsmandsdelegation anført af departementschef Barbara Bertelsen sidste efterår besøgte Indien, måtte skatteyderne også have pungen op at lommen, for at en medrejsende TV2-studievært kunne få VIP-behandling.

– Jeg er rød, før jeg er grøn.

Sådan lød det tidligere på året i en meget omtalt kronik i Politiken fra statsminister Mette Frederiksen, da hun på den måde forsøgte at slå fast, at den grønne omstilling for hende kommer i første række. Først og fremmest i forhold til kampen mod CO2-udslip, så fremtidige generationer kan få overdraget den bedst mulige planet.

En udmelding der dog kom kun få dage før, at Mette Frederiksen valgte at tage privatflyet til Paris. Det på trods af, at dette lettede samtidig fra Kastrup som et rutefly med samme destination – der endda ankom til Paris kort før, at Mette Frederiksens privatfly landede i Byernes By.

Læs også : Alvorlig kritik af TV2 og milliondyrt advokatfirma i Jes Dorphs afskedigelsessag : Overholdt ikke basale krav til retssikkerhed

På turen til Paris var der ikke deltagelse af pressefolk, hvilket omvendt var tilfældet, da Mette Frederiksen sidste efterår også var på vingerne. Det for at tage på officielt besøg i Indien, hvor der var deltagelse af et af TV2s største navne, så det statslige medie kunne dække sin politiske chefs gøren og laden.

Indiens-turen endte med at stå skatteyderne i over 300.000 kroner.

Faktura fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet for VIP-behandling under Mette Frederiksen-rejse til Indien efteråret 2021

 

Dobbelt op på prisen for VIP-behandling til Mette Frederiksen

Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet, hvilket først skete efter en særdeles langsommelig udleveringsproces, måtte skatteyderne blandt andet betale for VIP-behandling under en mellemlanding på vej mod Indien. Det skete i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam, hvorfra turen gik videre til verdens mest folkerige demokrati.

Læs også : Midaldrende kvindelig TV2-stjerne i forhold med praktikanter og elever – mandlige kollegaer fyret for det samme

Den samlede regning for VIP-behandlingen stod skatteyderne i 29.065 kroner, hvilket blandt andet skyldtes, at den gode service også inkluderede TV2-værten Divya Das og en medrejsende kameramand. Regningen for hver af modtagerne af den traditionelle VIP-behandling løb op i 260 euro, eller hvad der svarer til lige under 2.000 kroner.

Læs også : Endnu en midaldrende kvindelig TV2-studievært i forhold til 20 år yngre elev : Mænd fyret for det samme – men TV2 ønsker end ikke at få oplyst navnene

Udgiften var anderledes stor for statsminister Mette Frederiksen, hvis VIP-behandling i Schiphol-lufthavnen medførte en faktura til skatteyderne på 525 euro – eller omkring 4.000 kroner. Hvad årsagen var til at prisen for Mette Frederiksen på dette punkt var omkring det dobbelte af de andre rejsende mod Indien, fremgår ikke af de udleverede bilag fra Statsministeriet.

Oversigt over modtagere af VIP-behandling på skatteydernes regning under Mette Frederiksen-rejse til Indien efteråret 2021

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*