Uddannelsesleders kreditkort lå frit fremme – og blev anvendt af personer uden tilladelse

Del artiklen her:

På VIA University Colleges afdeling i Viborg, var der i perioder noget nær fri adgang til skolens konti, efter at en uddannelsesleder lod sit kreditkort ligge frit fremme.

VIA University College Morten Thorning

Denne sommer var VIA University Colleges afdeling i Viborg, The Animation Workshop, ramt af store ledelsesmæssige problemer, efter at stedets rektor, Morten Thorning, var blevet suspenderet. Det i forlængelse af meget store budgetmæssige overskridelser, ligesom flere af hans andre økonomiske dispositioner også havde påkaldt sig ledelsen på VIA University Colleges opmærksomhed.

Læs også : Omfattende annoncering og 8 retters menu : Stadsdirektørs pensionering fejret med reception til 180.000 kroner

Det drejede sig blandt andet om måden, som rektoren gjorde brug af sit tjenestekreditkort på. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, skete det på en måde, så andre uretmæssigt kunne gøre brug af det.

Samtidig gjaldt der det specielle, at kortet endda blev brugt af personer, der ikke havde tilladelse til det.

Advarsel fra VIA University College til Morten Thorning

 

Fik løn under suspendering

Det fremgår af den skriftlige advarsel, som VIA University College udstedte til Morten Thorning den 2. september 2019 :

– Det er oplyst at dit kreditkort til VIAs konto i nogle tilfælde anvendes af andre end de personer, de er udstedt til og ligger fremme til fri afbenyttelse.

Læs også : Tour-start for eliten : Skal feste for millioner af skattekroner

På trods af den uretmæssige anvendelse af kreditkortet udstedt af VIA University College til Morten Thorning, var det alligevel en kortvarig suspendering, som rektoren på The Animation Workshop var igennem. Således blev den påbegyndt kort før sommerferien, men allerede den 14. august, var han tilbage på rektorkontoret.

Læs også : Kommune skærer ned på de gamle og syge – men bruger 213.790 kroner på kendis-underholdning denne weekend

Suspenderingen af Morten Thorning betød dog ikke, at han måtte undvære sin løn, mens den stod på. For ifølge VIA University College, fik han næsten udbetalt sit fulde honorar, mens han var fritaget for tjeneste. Kun statens pensionsgodtgørelse manglede i denne periode, hvorfor hans månedlige indtjening som rektor for VIA University Colleges underafdeling i Viborg, stod skatteyderne i 71.085 kroner.

Lønoplysninger for Morten Thorning under suspendering

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*