Venner af rådhuset: Advokater bag frifindelse af Randers Kommune får konstant nye ordrer

Pressefoto fra Randers Kommune af Randers Rådhus
Del artiklen her:

Fakturaerne har på det nærmeste stået i kø de seneste år fra Codex Advokaterne til Randers Kommune. Advokatfirmaet kommunen betalte for en rapport, der ifølge kommunen selv frikendte den for ansvar i Nordic Waste-skandalen.

– Advokaterne har fastslået, at det kun er Nordic Waste der er ansvarlig for skandalen.

Sådan kunne den korte udgave lyde af indholdet af det pressemøde, som Randers Kommune holdt midt under Nordic Waste-skandalen. Her slog Randers Kommune med Codex Advokaterne fra Vejle i ryggen fast, at ansvaret for jordskredet der truede med at jævne landsbyen Ølst med jorden, på ingen måde kunne pålægges Randers Kommune – men alene firmaet ledet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Som vi på Journalista.dk på baggrund af fakturaer opnået via aktindsigt kunne afsløre i går, blev advokatundersøgelsen en dyr oplevelse for skatteyderne. Codex Advokaterne blev endda valgt, uanset at firmaet de seneste år i høj grad har haft fokus på husdyrhold, når det har rådgivet Randers Kommune.

Fakturaer det langt fra har været en simpel opgave for Journalista.dk at få udleveret, da Randers Kommune i processen blandt andet har set stort på de krav, som er udstukket af Folketingets Ombudsmand.

I alt drejer det sig om 68 Codex-fakturaer, som Randers Kommune har betalt igennem de seneste 5 år. Regninger der har gjort Randers Kommune til en særdeles god kunde for Codex Advokaterne, som derved har kunnet se 1.971.415 kroner gå ind på kontoen.

Således var det et særdeles velkendt advokatfirma, Randers Kommune gik til i bestræbelserne på at flytte ansvaret for Nordic Waste over på firmaet. Det uanset at de mange ordrer Codex Advokaterne konsekvent har modtaget fra Randers Kommune, således kan risikere at bringe Vejle-advokaterne i en form for afhængighed af deres gode kunder.

 

Andre artikler om Randers Kommune og Nordic Waste

Gigantregning fra advokater for ”frifindelsen” af Randers Kommune i Nordic Waste-sag

Advokatfirmaet specialiseret i husdyr bag ”frifindelse” af Randers Kommune i Nordic Waste-sag

Randers Kommune belønner Nordic Waste-ingeniør med store lønforhøjelser – og bonus

Ligeglad med Ombudsmanden i Nordic Waste-sag: Randers Kommune mørklægger advokatundersøgelse betalt af kommunen selv

Ingen andre blev spurgt da kommune betalte Nordic Waste-ejer for at rydde op efter sig selv

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*