VIP-arrangementer, kunst og miniputfodbold : Aalborg Lufthavn sponsorerer alt mellem himmel og jord – på din regning

Del artiklen her:

De gratis oplevelser står i kø for Aalborg Lufthavns ansatte og venner af huset. For den kommunale nordjyske lufthavn har blandt andet en række store sponsorater i fodboldklubber der gør, at der altid er skatteyderbetalte billetter til rådighed.

Aalborg Lufthavn

– November 2017 blev den største november i Aalborg Lufthavns historie – med en massiv vækst i udenrigstrafikken, og samtidig blev Aalborg Lufthavn, for andet år i træk, kåret som et af Danmarks mest anbefalede brands. Derudover blev der sat gang i en stor opgradering af lufthavnens landingssystem, der sikrer, at kommercielle fly kan lande i al slags vejr fra maj 2018.

På blandt andet denne måde gjorde Aalborg Lufthavn på sin hjemmeside status over november 2017, hvor den kommunale lufthavn samtidig slog fast, at man satser stort på at nå nye højder, ved at indføre et nyt landingssystem. Samtidig var der dog en smule malurt i bægeret hos nordjyderne, som måtte se antallet af charter- og indenrigsflyvninger falde.

Læs også : Socialdemokratisk byrådsmedlem : Mine gratis fodboldbilletter rager ingen

Men den kommunale lufthavn er dog ikke kun en aktiv spiller på rejsemarkedet, for den er også storforbruger af sponsorater. Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Lufthavn, ikke kun traditionelle sponsorater indenfor eliteidrætten, da skatteyderne også har betalt for noget alternative økonomiske tilskud til både den lokale kulturelite og børns fodboldhold.

Såleds viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at den kommunale lufthavn de seneste år har haft meget store sponsorbudgetter, når det har handlet om at støtte elitesporten. Det kan blandt andet læses ud af, at man eksempelvis i 2016 brugte lige over millionen.

Eksempler på sponsoraftaler indgået af Aalborg Lufthavn

 

Forkærlighed for fodbold, håndbold og ishockey

Det skyldtes, at man dette år støttede fodboldklubben AaB med 191.250 kroner, Aalborg Håndbold med 75.000 kroner, fodboldklubben Hobro med 156.250 kroner, fodboldkklukbben Jammerbugt FC med 12.500 kroner, mens fodboldklubben Viborg FF fik 125.000 kroner og det lokale ishockey-hold Aalborg Pirates 56.250 kroner.

Læs også : Borgmesterens konto betaler alle byrådsmedlemmers sæsonkort til Superligaen – på skatteydernes regning

Bedømt på de seneste år synes sponsorbudgettet i 2016 meget sigende for, hvad skatteyderne i det nordjyske via Aalborg Lufthavn har støttet den lokale eliteidræt med. Hertil kommer så udgifterne til den store gruppe af iøjnefaldende mindre sponsorater, som Aalborg Lufthavn har indgået de seneste år. Blandt andet har man støttet en ung motorcrosskører, ligesom skatteyderne også har betalt for sponsorater for forskellige børnehold i lokale fodboldklubber. Hertil kommer andre markante sponsorater, som blandt andt er gået til dt lokale teaterliv.

Læs også : Kommunalt varmeværk forærede sponsor-billetter til 40.000 kroner væk – til sine medarbejdere

Lige så hurtige Aalborg Lufthavn har være til at bruge skatteydernes penge på sponsorater, lige så langsomme har de været til at holde styr på, hvem der har gjort brug de dyre sponsorbilletter, som normalt følger med sponsoraterne. Således oplyser lufthavnen overfor Journalista.dk, at man ikke har ført regnskab med brugen af billetterne.

Det selv om at de også har inkluderet dyre VIP-arrangementer.

Eksempler på sponsoraftaler indgået af Aalborg Lufthavn

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*