Grønlandsk kommune skærer ned på herberge : Brugte flere hundrede tusinder på ferierejse til Tyrkiet

Del artiklen her:

Samtidig med at Qeqqata Kommunia skærer ned på blandt andet på sine herberge, handicappede og uddannelser, har der været fin luft i budgettet til at sende en større delegation på betalt efterårsferie ved Middelhavet.

14 millioner kroner.

Så stort lød sparekravet på alene indenfor handicapområdet, da Qeqqata Kommunia, der dækker byer som Sisimiut og Maniitsoq, sidste år gjorde det økonomiske regnestykke op. Det i forlængelse af borgmesteren Malik Berthelsen fra Siumut krævede, at alle i den grønlandske kommune skulle spænde den økonomiske livrem ind.

Nedskæringer som blandt andet ville komme til at ramme bistandsmodtagere direkte på deres pengepung, herberge samt fx også gøre at fodboldbaner ikke længere ville blive vedligeholdt.

Økonomiske krav der også er gået igen i år i den grønlandske kommune, som har i størrelsesordenen 10.000 indbyggere.

Alligevel har der de seneste måneder været luft i økonomien til at sende 14 pensionister samt to ledsagere til Alanya i Tyrkiet. Det skete i dagene mellem den 21. september og 3. oktober, hvilket også inkluderede flere dages ophold i Danmark på ud- og hjemturen. Ifølge kommunens egne oplysninger bød opholdet i Tyrkiet på eksempelvis svømning, solbadning på stranden, sejleture og andre turistoplysninger.

På Journalista.dk har vi kontaktet Qeqqata Kommunia for blandt andet at få oplyst, hvordan en rejse til flere hundrede tusinde kroner har kunnet afholdes indenfor et budget, som kommunen selv anser for at være så presset, at fx herberg bliver alvorligt beskåret.

Men den er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Andre artikler om Grønland

Behandling på sex- og pornoafvænningsklinik, vaginaltablet og vaseline : Politiker shop-amok med partiets kreditkort – finansieret af skatteyderne

Mens 2% af indbyggerne er hjemløse : Grønlands regeringschef brænder 90.000 kroner af på flybilletter til Kina

Mens pædofiliofre lades i stikken : Grønlandsk minister brænder 200.000 kroner af på USA-tur

Årsløn på 1.5 millioner kroner : Grønlandsk politiker forgyldes ved valg til Folketinget

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*