Mens pædofiliofre lades i stikken : Grønlandsk minister brænder 200.000 kroner af på USA-tur

Ifølge de grønlandske politikere, er kassen noget nær tom, når ofre for seksualforbrydelser skal hjælpes. Men der er anderledes luft i budgettet, når det handler om politikernes egen komfort.

Ane Lone Bagger Grønlands Selvstyre

Det trak overskrifter i Danmark, da en tv-dokumenter tidligere på året dokumenterede manglende behandlingsmuligheder til grønlandske ofre for seksuelle overgreb. Det blandt andet i Tasiilaq på den grønlandske østkyst, hvor en stor del af byens kvindelige indbyggere havde været udsat for seksuelle krænkelser, hvilket også var gået ud over børn.

Læs også : 1. klasse hele vejen og 5-stjernet luksushotel : Grønlandsk seperatistleder fyrede den af i Seoul på skatteydernes regning

Fra grønlandsk side lød det i forlængelse af udsendelsen igen og igen, at man ikke havde de nødvendige ressourcer til at hjælpe de ramte kvinder og børn i Tasiilaq. Hvilket var årsagen til at man søgte og fik et ekstraordinært tilskud fra den danske stat, så det eksempelvis blev muligt at tilbyde ofrene psykologbistand.

Men når det handler om serviceringen af den grønlandske elite, synes Selvstyret ikke at have problemer med at finde den store pengepung frem. Ifølge opnåede aktindsigter af Journalista.dk hos det grønlandske Selvstyre, var det eksempelvis tilfældet i september måned, da den grønlandske minister for blandt andet udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, stod i spidsen for en delegation, der besøgte USA.

Program for Ane Lone Baggers USA-rejse

 

Lige under 200.000 kroner brugt på USA-rejse – midt i krisetider

En tur der ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos det grønlandske Selvstyre, blev en bekostelig affærer for skatteyderne. Det skyldes blandt andet, at der ifølge de fremsendte bilag blev indkøbt flybilletter til delegationen på tre personer, for i alt 68.258 kroner.

Læs også : Mens 2% af indbyggerne er hjemløse : Grønlands regeringschef brænder 90.000 kroner af på flybilletter til Kina

Hertil kom også andre rejseomkostninger på 52.260 kroner, ligesom Ane Lone Baggers delegation også havde hoteludgifter på lige under 40.000 kroner. Det til brug for ophold i flere amerikanske byer, hvor den grønlandske politiker og de medrejsende embedsmænd, blandt andet havde korte møder med amerikanske kollegaer, ligesom programmet indeholdt åbningen af en udstilling med grønlandsk tema.

Læs også : Grønlandske public-service-medie vil ikke stå tilbage for kollegaerne på DR : Udbetaler også millionlønninger

Forhold der var med til at gøre, at Ane Lone Baggers besøg i USA endte med at stå skatteyderne i 193.511 kroner.

Udgiftsbilag fra Ane Lone Baggers USA-rejse




5 Comments

  1. Der foregår meget svineri inden for grønlandsk politik utroligt befolkningen finder sig i det og ikke mindst de danske skatteydere der bare betaler Mer og mer

    • Ja pengene bruges til at forsørge alle de problemdanskere der flygter til Grønland i pseudo-stillinger

  2. Er i stadigvœk, ondt i det som danmark har givet grønland penge? Vi / i kan ikke styre landstingen. Så bare lade dem vœrer..

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*