Socialdemokratiske borgmestre til frådsefest hos Vestforbrændingen : Kuvertpriser til over 3.000 kroner

Posted by: on feb 2, 2017 | No Comments

Vestforbrændingen er ikke kun et fælleskommunalt affaldsselskab. Det er også stedet, hvor toppen af lokalpolitik i Storkøbenhavn mødes til store, dyre og våde skatteyderbetalte fester.

- Vestforbrænding er klar til tage de udfordringer og muligheder op, som regeringens politiske udspil om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren lægger op til. Vi har længe arbejdet med effektivisering og besparelser i tråd med de krav der stilles til affaldssektoren, og det afspejler sig i vores resultater i 2015.

På blandt andet denne måde præsenterede Ole Bondo Christensen, bestyrelsesformand for Vestforbrændingen, selskabets økonomiske situation, da 2015-regnskabet blev fremlagt på dets hjemmeside. Den socialdemokratiske borgmester i Furesø Kommune oplyste samtidig, at den sunde økonomi medførte en mindre nedsættelse af de priser, som affaldsselskabet har opkrævet hos kunderne i 19 kommuner i det storkøbenhavnske område.

Læs også : Borgmestrenes ukendte festforening : Vestforbrændingen – Vejle Havn version 2.0

Men priserne kunne dog være sat endnu mere ned, hvis Vestforbrændingen havde sparet på repræsentationsudgifterne til lokalpolitikere som Ole Bondo Christensen. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det kommunale affaldsfirmas forbrug.

Herunder i de såkaldte bestyrelsesfester, som hvert år afholdes i midten eller slutningen af januar.

Vestforbrændingens udgifter i forbindelse med levering af mad til bestyrelsesfest

Vestforbrændingens udgifter i forbindelse med levering af mad til bestyrelsesfest

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stort opbud af socialdemokratiske forstadsborgmestre

Ifølge de fremsendte bilag, var det noget af et overflødighedshorn af mad, drikke og underholdning, som de fremmødte kunne opleve på skatteydernes regning, da 2015-udgaven af bestyrelsesfesten løb af stablen. Det selv om kun 37 af de i alt 45 inviterede gæster mødte op til festen, der blev holdt på Vestforbrændingens domicil i Glostrup.

Læs også : Ville stramme op efter Vejle Havn-skandalen – men fortsætter med dyre og våde rejser for over 250.000 kroner

De der trods alt mødte op, kunne forsyne sig med de 88 flasker vin, som var blevet indkøbt til lejligheden. Udgiften på lige under 20.000 kroner svarede meget godt til, hvad der også var blevet indkøbt mad for.

En stor del af aftenens underholdning stod Flemming Enevold for, hvilket medførte en regning på 24.000 kroner. Inkluderet i prisen var desuden optræden af en gruppe, som spillede op til dans. Inden det kom så vidt, var der traditionen tro ved bestyrelsesfesterne sket uddeling af gaver til de fremmødte, hvilket i 2015 i sig selv medførte en udgift på 21.100 kroner.

Læs også : Luksushotel til jobcentermedarbejdere : Brugte 160.398 kroner på Bosnien-rejse

Blandt deltagerne var de socialdemokratiske borgmestre Steen Christiansen (Albertslund), Jesper Würtzen (Ballerup), Helge Friis (Halsnæs), Ole Bjørstorp (Ishøj) og Erik Nilsen (Rødovre), som sammen med Ole Bondo Christensen blev serviceret af en række tjenere, som fik13.198,80 kroner for deres indsats.

Faktura fra Flemming Enevold i forbindelse med optræden til bestyrelsesfest hos Vestforbrændingen

Faktura fra Flemming Enevold i forbindelse med optræden til bestyrelsesfest hos Vestforbrændingen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortsættelse af dyr tradition

Den samlede regning for 2015-festen, løb op i 116.426,78 kroner. Opgøres den gennemsnitlige kuvertpris for antallet af inviterede, måtte skatteyderne betale 2.587,26 kroner, mens udgiften lød på 3.146,67 kroner, hvis prisen opgøres for de faktisk fremmødte.

Læs også : Sygehusfolk blev officielt fyret – men fortsætter med lønninger til over 1.500.000 kroner om året

Regninger der langt fra har været enestående, når Vestforbrændingens politiske og administrative top har fejret sig selv. Således kostede festlighederne i 2011 95.122,34 kroner, mens de i 2012 var steget til 115.653,26 kroner.

En del af forklaringen på de øgede omkostninger i 2012 skal findes i, at der dette år var optræden af de to bands Spoyz Boyz og Los Problemos, der hver fik 15.000 kroner for at spille op til dans.

Gaver til bestyrelsesfest leveret af designeren Bente Hammer

Gaver til bestyrelsesfest leveret af designeren Bente Hammer

 

 

 

Like & del vores artikler:

Comments

comments