Sparket ud efter 7 måneder : Embedsmand scorer endnu flere millioner i fratrædelsesgodtgørelse til januar

138 Shares

I Kolding Kommune skilte de sig sidste år af med en upopulær kommunaldirektør, som dog forlader den jyske kommune som en holden mand. For i slutningen af januar, skal den nemlig betale ham en godtgørelse i millionklassen.

– Vi kan konstatere, at vi ser forskelligt på kommunens udvikling, men det skal man jo nå at samarbejde for, for at finde ud af, og det var jo et enigt ansættelsesudvalg, der ansatte ham.

Sådan lød det overfor Jyske Vestkysten fra Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune, i forbindelse med, at kommunen i begyndelsen af januar 2017 valgte at fyre sin kommunaldirektør Henrik Beyer. Det efter et meget kortvarigt forløb, da Henrik Beyer blot var tiltrådt som kommunens øverst placerede embedsmand syv måneder tidligere. Overfor Jyske Vestkysten oplyste Jørn Pedersen samtidig, at man i forbindelsen med afskedigelsen ville indlede forhandlinger med Henrik Beyers faglige organisation, for at fastlægge hans fratrædelsesordning.

Læs også : Efter én dags ansættelse : Kommunaldirektør sikret fratrædelsesgodtgørelse på over millionen

Aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Kolding Kommune viser, at det blev en særdeles dyr én af slagsen for skatteyderne. For selv om Henrik Beyer alene var ansat i omkring et halvt år, afsluttes hans ansættelse først i slutningen af januar 2018, hvilket sker med en engangsudbetaling i millionklassen.

Tilbagemelding fra Kolding Kommune om fratrædelsesgodtgørelse

 

Rundhåndet kommune overfor sine topembedsmænd

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, havde kommunaldirektøren nemlig sikret sig en særdeles iøjnefaldende fratrædelsesaftale i tilfælde af, at han skulle gå hen og blive fyret. For ikke kun indeholdt den en lang opsigelsesvarsel, men også en ekstra lønudbetaling på 12 måneders løn.

Andre aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Kolding Kommune viser, at kommunen i 2016 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, betalte den fyrede direktør 1.565.295 kroner.

Læs også : Kommunaldirektør forlod frivilligt sit job – og sikrede sig over en halv million i fratrædelsesgodtgørelse

En aflønning han således sikrede sig i perioden fra sin fyring i januar 2017 til udløbet af opsigelsesvarslet, hvilket sker den 1. februar 2018. Herefter er Henrik Beyer berettiget til endnu et års løn, hvilket igen vil sige i størrelsesordenen 1.500.000 kroner.

Læs også : Kommunaldirektør forgyldt af fyring : Sikrede sig fratrædelsesgodtgørelse i millionklassen

Eller hvad der i alt svarer til, at den reelle månedsløn for Henrik Beyer i de 7 måneder han arbejdede for Kolding Kommune, lå på omkring 580.000 kroner.

138 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*