Topembedsmændenes hemmelige lønforhøjelser : Millionærer scorer kæmpe bonusser

101 Shares

Selv om direktionsmedlemmer i kommunerne normalt tjener langt over millionen, har de en række muligheder for ekstra udbetalinger. Det har skatteyderne blandt andet fundet ud af i Egedal Kommune, hvor der er blevet udbetalt store bonusser til direktørerne.

– Det forventede regnskabsresultat 2017 viser et meget dårligt driftsresultat, som vil tære hårdt på kassebeholdningen.

Så kort og kontant lød beskeden ifølge Lokalavisen fra forvaltningen i Egedal Kommune til kommunalpolitikerne, som ifølge embedsmændene blev nødt til at reagere på store budgetoverskridelser. Økonomiske udfordringer som blandt andet ville betyde store nedskæringer over alt i den københavnske forstadskommune, inklusiv på den egentlige kernevelfærd.

Læs også : Havde i forvejen millionløn – men scorede ekstra årsløn for at fortsætte i sit eget job

Men det har dog langt fra været alle steder i Egedal Kommune, at sparekniven har ramt lige hårdt. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i de lønninger Egedal Kommunes direktion har opnået de seneste år.

Herunder også i de såkaldte engangsvederlag, som kommunens direktører fik udbetalt oven i deres normale løn i 2016.

 

Helt ansættelsesår sikrede samtidig direktører kæmpe bonusser

Ifølge udleverede bilag efter reglerne om aktindsigt til Journalista.dk, tjente medlemmerne af direktionen i Egedal Kommune, der hovedsageligt består af byerne Ølstykke-Stenløse, Smørumnedre og Ganløse, i 2016 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsordninger alle over millionen, hvis de havde været ansat i hele kalenderåret.

Læs også : Ringkøbing-Skjern ansatte ny kommunaldirektør – som steg 445.000 kroner i løn i forhold til forgængeren

Højest lønnet var måske ikke så overraskende kommualdirektøren, der dette år i alt kunne sætte 2.220.269 kroner ind på sin lønkonto. En lønning der ikke kun gør kommunaldirektøren i kommunen med omkring 43.000, til en af landets højest lønnede kommunale embedsmænd. Den sikrede ham også dette år et lønforspring på omkring 600.000 kroner til den næst bedst betalte i Egedal Kommunes direktion, som kunne sætte 1.650.766 kroner ind på kontoen før skatter og afgifter. Et beløb sikret blandt andet via en bonus på 132.000 kroner, hvilket også blev opnået af et andet direktionsmedlem med en tilsvarende løn.

Læs også : Kommunaldirektør forlod frivilligt sit job – og sikrede sig over en halv million i fratrædelsesgodtgørelse

De eneste direktionsmedlemmer som i 2016 ikke modtog bonusser på minimum 93.000 kroner, var dem der ikke havde været ansat hele året. Sker det i 2017 må det derfor forventes, at de kan sætte et pænt ekstra beløb ind på kontoen ud over den millionløn, som skatteyderne i forvejen betaler til dem.

101 Shares




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*