Lige så langsom Danmarks Radios juridiske afdeling har været til at udlevere lønoplysningerne om 11 ledende medarbejdere, lige så lidt har de selv lyst til at tale om, hvad skatteyderne årligt pålægges at betale til dem.
Det kunne vi på Journalista.dk afslører i den forgangne uge på baggrund af aktindsigter, som havde taget omkring et halvt år at indhente fra DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling.
Siden kunne vi følge op med at offentliggøre dét, som må anses for at være den første egentlige undersøgelse af, hvad ledere, chefer og direktører aflønnes med på statsmediet. Det i forhold til hvad 90 ledende medarbejdere sidste år samlet tjente, når der sker medregning af ikke kun bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle bonusser.
En væsentlig årsag til at vi kunne skrive at ”mindst” 22 af DRs ledere, chefer og direktører sidste år tjente over 1 million kroner var, at vi igennem omkring et halvt år, havde forsøgt at få udleveret oplysninger om yderligere 11 ledende DR-medarbejdere. Et arbejde der i dén grad var blevet besværliggjort af, at DR Jura igen og igen nægtede fremsendelserne – endda overfor flere personer.
Oplysninger som DR Jura først har valgt at fremsende nu – og som fastslår et billede af en medarbejdergruppe, som i 2022 for fleres vedkommende havde en iøjnefaldende indtjening.
Andre artikler om lønninger på Danmarks Radio
Lønundersøgelse : Så meget tjener 90 chefer og direktører på DR – millionlønningerne står i kø
Vild lønfest på DR : Mindst 22 skrivebordsgeneraler tjener over 1 million kroner om året
Scorer gyldent håndtryk på 1.6 millioner kroner – efter ét års ansættelse hos DR
DR fyrede unødvendig chef – og forgyldte ham på vej ud af døren med gyldent håndtryk
Vær den første til at kommentere