Det blev en særdeles dyr affærer for skatteyderne, da et københavnsk advokatfirma førte en sag om uberettiget tvangsfjernelse af et tvillingepar, som en kommune fastholdt selv efter, det var bevist at prostitutionspåstande var forkert.
Det hører i dén grad til sjældenhederne, at tvillinger bliver uretmæssigt tvangsfjernet, efter at en kommune har modtaget underretninger omkring deres salg til prostitution. Men det var tilfældet i den såkaldte Bom-sag fra Nordjylland, hvor døtrene først kom tilbage til deres forældre i 2020 – efter at have været tvangsfjernet i omkring 2 år.
Tvangsfjernelsen skete efter at Hjørring Kommune, som fast er modtager af den såkaldte fattigdomshjælps fra staten, handlede på et anonymt tip om forældrenes påståede salg af deres døtre til prostitution. Anklager som efterfølgende blev tilbagevist af Nordjyllands Politi, som anså påstandene for grebet ud af den blå luft.
Den unødvendige tvangsfjernelse medførte et juridisk efterspil, da familien lagde sag an mod Hjørring Kommune. En sag der blandt andet med byrådsmedlemmers mellemkomst, blev forsøgt forligt – hvilket i sidste ende kunne være sket med en simpel undskyldning fra kommunens side.
Afsluttende regning på over 200.000 kroner
Alligevel valgte Hjørring Kommune at hyre Norrbom Vinding, til at føre sagen til ende. Et valg der i sig selv må anses for iøjnefaldende, fordi de københavnske advokater den seneste tid, har trukket overskrifter af de forkerte årsager.
Det i forlængelse af TV2s fjernelse af studieværten Jes Dorph-Petersen fra skærmen, hvilket skete på baggrund af en advokatundersøgelse. Den blev varetaget af Norrbom Vindings partner Yvonne Frederiksen, der efterfølgende måtte erkende, at hun på en række væsentlige punkter, ikke havde haft styr på juraen.
Norrbom Vindings metoder har også medført løftede øjenbryn i det nordjyske i forbindelse med Bom-sagen, efter det har krævet en del af sine fakturaer betalt af familiens advokat.
Vel og mærke regninger, som Journalista.dk har fået adgang til, efter de nu synes endeligt opgjort. Det i forlængelse af, at Norrbom Vinding har fremsendt sin formentligt afsluttende faktura på 215.177 kroner, som kommer oven i to forudgående på henholdsvis 362.500 kroner og 32.416 kroner.
Læs også : Borgmester og tre embedsmænd hoppede over i vaccinekøen : Medførte advokatregning på 448.000 kroner
Således har det i alt medført en regning fra Norrbom Vinding til Hjørring Kommune på 610.093 kroner at føre Bom-sagen – uanset at en simpel undskyldning fra kommunens side kunne have afsluttet den.
Vær den første til at kommentere