Den økonomiske situation er åbenbart ikke helt så alvorlig, som de nordjyske politikere og ledende embedsmænd ellers igen og igen beretter om. I hvert fald ikke, når det handler om deres årlige udflugt til Folkemødet.
– Der er tale om et ansvarligt budget, der giver regionen mulighed for at komme i økonomisk balance i 2024. Derfor har vi også afsat en robusthedspulje på 83 millioner for at modstå de store udfordringer, vi står overfor næste år. Herunder driften på hospitalerne og en presset likviditet.
Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Region Nordjylland i midten af september sidste år, udsendte på vegne af regionsrådsformand Mads Duedahl (V).
Det i forbindelse med budgetforliget for 2024, som blandt andet bød på såkaldte ”nødvendige reduktioner” i regionens udgifter på 54.5 millioner kroner.
Nedskæringer der i høj grad ville komme til at ramme dét, der typisk omtales som kernevelfærd – hvilket vil sige de syge og gamle i det nordjyske.
Men på mindst ét punkt, synes der dog bestemt ikke at være den store spareiver hos de nordjyske politikere. Det i forhold til deres egen deltagelse i Folkemødet, der starter denne uge på Bornholm.
Vær den første til at kommentere