Brugte 352.500 kroner på rekrutteringsfirma til ansættelsen af direktør og vicedirektør – som var med til at ansætte hinanden

Landbrugsstyrelsens pressefotos af Jette Petersen (tv) og Louise Piesters (th)
Del artiklen her:

Selv om der i dén grad blev leget stoleleg hos Landbrugsstyrelsen, blev det alligevel en bekostelig affærer for skatteyderne at finansiere rådgivningen i forbindelse med iøjnefaldende ansættelser.

Den almindelige tommelfingerregel indenfor den offentlige forvaltning er, at medlemmerne af udvalget der ansætter en ny ledende medarbejder, forudgående kun må have haft maksimalt ubetydelig kontakt med ansøgerne. Det for at undgå den ellers nærliggende risiko for, at gode personlige forbindelser, kan være en genvej i forhold til at opnå en vellønnet stilling.

Men helt sådan har de tilsyneladende ikke set på det hos Landbrugsstyrelsen i forbindelse med, at den nu tidligere direktør, Jette Petersen, var med til at ansætte den aktuelt konstituerede, Louise Piesters.

Læs også : Direktør ansatte vicedirektør – hvorefter vicedirektøren ansatte direktøren : Bagefter fik vicedirektøren stor bonus bevilget af direktøren

Som Journalista.dk tidligere har kunnet afslører, så har de begge været med til at ansætte hinanden. For først deltog Jette Petersen i ansættelsesproceduren af Louise Piesters i stillingen som vicedirektør, hvorefter Louise Piesters efterfølgende var en del af ansættelsesudvalget, som genansatte Jette Petersen som direktør for Landbrugsstyrelsen.

I kort forlængelse af Jette Petersens genansættelse, bevilgede hun så Louise Piesters en iøjnefaldende bonus.

Fakturaer fra rekrutteringsfirma til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ansættelse af vicedirektør

 

Betalt for at udarbejde profil som passede på allerede ansat direktør

Men det er dog ikke kun Jette Petersen og Louise Piesters, der er gået igen i ansættelserne af hinanden hos Landbrugsstyrelsen. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos styrelsen, har den nærmest konsekvent gjort brug af det samme rekrutteringsfirma.

Læs også : Vicedirektør ansatte skandaleramt direktør – hvorefter direktøren gav vicedirektøren en kæmpe bonus oven i millionløn

Vel og mærke et rekrutteringsfirma, som må anses for at have taget sig godt betalt i forbindelse med de iøjnefaldende ansættelser. Således fremgår det af fakturaen udleveret af ministeriet, at det i alt modtog 352.000 kroner, for at medvirke til ansættelserne af Louise Piesters og Jette Petersen.

Læs også : Direktør genansat til statsministerløn efter kæmpe fratrædelsesgodtgørelse : Arbejdspladsen mener ikke den havde nogen indflydelse

For det beløb fik skatteyderne blandt andet udarbejdet en profil på den direktør, som Landbrugsstyrelsen skulle ansætte i 2019 – og som endte med at blive Jette Petersen, der i forvejen var ansat på en såkaldt åremålskontrakt.

Da den udløb medførte den en ekstraudbetaling til hende på 335.000 kroner, uanset at bureaukraten altså efterfølgende fortsatte i sit eget job på uændrede vilkår.

Aftale indgået mellem rekrutteringsfirma og Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ansættelse af vicedirektør

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Britta Nielsen har ikke levet forgæves. Den danske moral er degenereret til et tagselvbord af uhørt omfang.

    Føj for en samling egoister. NUL fællesskabsfølelse

Skriv et svar til tavsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*