DRs medarbejdere kræver store lønforhøjelser : Menige journalister skal tjene mindst 600.000 kroner om året – og de finder det helt naturligt

Del artiklen her:

Det gør ikke indtryk på de i forvejen højt lønnede DR-journalister, at privatansatte kollegaer i disse uger i stort antal fyres – eller tvinges til at gå ned i løn for at beholde deres jobs.

juristkontoret

I forbindelse med corona-krisen kæmper langt størstedelen af de privatansatte journalister for deres job i en grad, så Journalistforbundet i april meldte ud, at arbejdsløsheden blandt dets medlemmer nu var højere, end hvad tilfældet var under finanskrisen. Et forhold der har været med til at gøre, at mange journalister frivilligt er gået ned i løn, for at redde deres arbejdspladser.

Men samme problemstillinger kendes ikke hos de statsansatte journalister på Danmarks Radio, som står foran at forny deres overenskomst, der udløber den 1. juni. Derfor forhandler medarbejderne i øjeblikket med statsmediet, for at nå frem til en ny aftale.

Læs også : Direktør skiftede til Danmarks Radio : Steg 655.824 kroner i løn – kort efter at have modtaget gyldent håndtryk i millionklassen

En aftale der kan blive en dyr fornøjelse for skatteyderne, da medarbejderne på statsmediet kræver store lønforhøjelser. Således har Henrik Friis Valmar, Formand for journalistgruppen i DR, tidligere til Journalisten udtalt, at man mindst kræver en lønstigning på 8.1 procent for alle medarbejdere – uanset deres nuværende aflønning.

Forhandlingsleder : Lønstigninger er helt naturlige

Krav der kommer på trods af, at journalisterne på DR hører til blandt Danmarks højeste lønnede. Således har aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio tidligere vist, at lønnen for menige journalister i 2018 lå på 528.000 kroner. Eller hvad der svarer til at de med en lønstigning på 8.1 procent, vil nå op på en samlet årlig aflønning på omkring 600.000 kroner.

Læs også : Årsløn på 3.688.115 kroner rakte ikke : DRs generaldirektør scorede også stor lønforhøjelse i 2019

I en email til Journalista.dk forklarer Henrik Friis Valmar, at det er helt naturligt at fremsætte kravet om en lønstigning i denne størrelsesorden :

– Jeg synes det er helt rimeligt at DRs Journalister får en lønstigning svarende til den lønstigning man får i det øvrige samfund i Danmark i normale tider. Derfor har vi lagt vore krav op af det resultat, man forhandlede hjem på det offentlige område i 2018 og som man for fleres vedkommende forhandlede hjem i industrien i Danmark her i foråret.

Læs også : DR-generaldirektør fyrede 150 medarbejdere – og hævede kæmpebonus

Ifølge Henrik Friis Valmar er der samtidig tale om, at DR-medarbejderne de seneste år har været tilbageholdende i forhold til at kræve mere i løn :

– DRs journalister har været løntilbageholdende i forhold til andre ved en række af de senest indgåede overenskomster. Ved den overenskomst vi indgik sidst med DR i 2017 aftalte vi således to år med en lønstigning på nul kroner.

Del artiklen her:




6 Comments

  1. Så længe objektivitet, kritisk tænkning, og god journalistisk etik kan ligge på et MEGET lille sted – skal de ikke have en rød reje.
    Så længe dækning af vital information er pakket ind i politisk korrekthed – skal de gå MEGET langt ned i løn.
    Så længe man lyder som papegøjer, ikke laver korrekt opsøgende journalistik arbejde og kører non-stop på genudsendelser – skal de være glade for, at de overhovedet får lov til at vise deres ansigter i den branche.
    Tvungen licens er en uforskammethed af format og røveri af borgernes penge ved højlys dag…

  2. Når man tænker på hvor meget de ikke beskæftiger sig med af nyhedsstof og sager de burde dække og der sendes genudsendelser af genudsendelser af,,,
    Når jeg tænker på hvor mange andre steder jeg skal søge nyheder og oplysning og derfor donere til, så finder jeg det svært at forstå.

  3. Hvis man kigger på journalist forbundets side ser tallene dog anderledes ud. Har lige kigget. Hvor har i jeres tal fra ?

  4. Det er vist på tide med endnu en fyringsrunde på DR. Eller også må de lære begrebet “tilstræbt objektivitet”. Og vi skal jo heller ikke glemme den stakkels generaldirektør og hendes sølle årsløn på 3,8 mio. kr. om året. DR er jo en stor sultens slavehær…. 🙂

Skriv et svar til Joan Aziza Dominess Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*