Endnu engang : Mette F ansætter ny embedsmand til millionløn til at betjene hende – på din regning

Del artiklen her:

Den mindre hær af embedsmænd omkring Mette Frederiksen står til at få et nyt medlem, efter Statsministeriet har slået endnu en stilling op. Den nye medarbejder bliver ansat i presse- og kommunikationsafdelingen, hvis størrelse kun er gået én vej siden socialdemokratens valgsejr i 2019 – og det er op ad.

– Du skal have erfaring med at skrive taler, og det er en fordel, hvis du interesserer dig for samfundsforhold og har gode analytiske evner. Samtidig vægtes gode samarbejdsevner højt.

Sådan lyder en del af det jobopslag, som Statsministeriet indrykkede tidligere på måneden på forskellige jobportaler. Det i forhold til at finde endnu en medarbejder, der får til opgave på fuld tid at skrive Mette Frederiksens taler. Det uanset at det efterhånden hører til sjældenhederne, at hun holder lange offentlige indlæg.

Læs også : Skjuler politikernes fede pensioner : Folketinget mørklægger alt om sine eksmedlemmer

Alligevel er der tale om en stilling, som hurtigt kan blive en dyr oplevelse for skatteyderne.

 

Kan se frem til millionløn – og store faste bonusser

I jobopslaget bliver der dog gjort opmærksom på, at aflønningen sker efter på forhånd fastlagte rammer :

– Ansættelse sker efter relevant overenskomst og for en 1-årig periode. Ansættelsesområdet er Statsministeriets departement.

Læs også : Endnu engang : Presset topminister giver spindoktorer årsløn på 2.3 millioner kroner

Det ændrer dog ikke på, at aflønningen af Mette Frederiksens taleskrivere må anses for at være iøjnefaldende. Det skyldes, at den tidligere årligt har stået skatteyderne i omkring 1.7 millioner kroner, når der sker medtagelse af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger. Hertil kommer samtidig muligheden for bonusser, som også taleskriverne fast har få del i, siden Mette Frederiksen indtog Statsministeriet.

Læs også : Afsløret : Mette Fs mand drev sin virksomhed i strid med CVR-lovgivningen

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af det team der skriver Mette Frederiksens taler, skal du til at skynde dig – for ansøgningsfristen udløber nemlig den 18. september på slaget 12.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*