Skatteyderne kan igen se frem til at skulle grave dybt i lommerne for at betale et gyldent håndtryk til Annemarie Zacho-Broe – denne gang er det sjællænderne, der kan se frem til at samle regningen op.
– Formandskabet i Region Sjælland har i dag orienteret Forretningsudvalget om, at regionsdirektør Annemarie Schou Zacho-Broe i dag er fritaget for tjeneste. Der vil nu blive indledt en personaleproces.
Sådan lød en stor del af den kortfattede pressemeddelelse, som Region Sjælland udsendte i går eftermiddags. Det i forbindelse med, at Annemarie Schou Zacho-Broe var blevet fritaget fra tjeneste som direktør for den offentlige myndighed.
Læs også : Kommune belønner advokater med kæmpe millionbeløb efter tabt voldgiftssag
En fritagelse regionen dog ikke mente nærmere at kunne komme ind på, hvorfor overhovedet var nødvendig. Men det ligger dog fast, at den er kommet meget hurtigt, for Annemarie Schou Zacho-Broe tiltrådte i stillingen omkring påsketid i år.
Sidst sikrede en voldgift hende et gyldent håndtryk
En stilling hun endda opnåede, efter hun tilbage i december 2020 var en del af en større kommunal skandale. Det efter at hun havde haft et særdeles tæt forhold til den daværende Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard – på trods af at hun var Fredericia Kommunes kommunaldirektør og han den jyske bys politiske førstemand.
Efter socialdemokraten havde forladt borgmesterstolen, hvilket skete i forlængelse af en anden skandale i relation til hans særdeles iøjnefaldende køb af en byggegrund efter involvering af kommunens forvaltning, blev Annemarie Schou Zacho-Broe bortvist. I første omgang endda uden sit gyldne håndtryk i millionklassen, som hun dog opnåede efter en voldgiftssag mod sin tidligere arbejdsgiver.
Ender Annemarie Schou Zacho-Broe med at blive fyret fra jobbet i Region Sjælland, kan hun se frem til et nyt gyldent håndtryk. Hos regionerne kommer de typisk til udbetaling, også selv når ansættelsesforholdene har været særdeles kortvarige.
I praksis udbetales der i størrelsesordenen 1½ års løn, hvilket for Annemarie Schou Zacho-Broe vil kunne løbe op i omkring 4 millioner kroner. Det skyldes at regionernes direktører, typisk ligger med samlede årslønninger inklusiv pensionsindbetalinger på omkring 2.5 millioner kroner.
Vær den første til at kommentere