Endnu engang : Skandaleramt forvaltning giver større tilskud end der var søgt om – til sig selv

Del artiklen her:

Aalborg Kommune er de seneste måneder blevet afsløret i at have store udfordringer med at overskue, hvordan skatteydernes penge bruges. Men det er langt fra kun i nordjydernes absolutte administrative top, at der sker iøjnefaldende brug af kommunekassen.

Når man indsender en ansøgning om økonomisk støtte til en offentlig myndighed er det helt logiske udgangspunkt, at man maksimalt kan blive tildelt dét, der faktisk bliver bedt om. Det fx ud fra en simpel betragtning om, at der ved uddeling af et større beløb end det ansøgte, ikke længere kan siges at være tale om en tildeling, der svarer til det økonomiske behov.

Men som Journalista.dk i samarbejde med Aktindsigterne.dk kunne afslører i slutningen af den forgangne måned, er det ikke nødvendigvis tilfældet i Aalborg Kommune. Det skyldes at kommunen her støttede en motorcykelklub med 150.000 kroner på trods af, at den kun havde bedt om 100.000 kroner.

Læs også : Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

Det viser sig dog, at det ikke er eneste gang, Aalborg Kommune indenfor de seneste år har udbetalt større beløb til ansøgere, end de faktisk har bedt om. Det er som minimum også sket i yderligere et tilfælde, der relaterer sig til coronastøtte.

 

Tilskud til ombygning af varebil – til brug for lokale koncerter

Det i forbindelse med en uddeling, som fandt sted foråret 2021. Blandt ansøgerne var KORMA, der er Aalborg Kommunes såkaldte Kompetencecenter for Rytmisk Musik.

Under overskriften ”støtte til unge talenter og kommer rundt i hele kommunen”, ansøgte KORMA Aalborg Kommune om et ekstraordinært tilskud på 150.000 kroner. Det udtalte hovedformål var estableringen af en mobil scene, som skulle bestå af en ombygget varebil, hvilket ville gøre det nemt at komme rundt i Aalborg Kommune for at afholde koncerter.

Læs også : Afsløring : Aalborg Kommune med skjult partistøtte til Socialdemokratiet – via ”blomsterkonto”

Men selv om ansøgningen alene lød på 150.000 kroner, valgte Aalborg Kommune alligevel at støtte sit eget kompetencecenter med 300.000 kroner. Det uden at det af referaterne præcist fremgår, hvad årsagen til den fordoblingen af den ansøgte støtte var.

Læs også : Ny kæmpestøtte til 3F fra Aalborg Kommune – som borgmester og kommunaldirektør ”glemte” at fortælle om

De seneste måneder har Aalborg Kommune trukket landsdækkende overskrifter, efter det kom frem at der havde været store problemer med økonomistyringen. Det i forbindelse med skandalesagen om eventchefen Søren Thorst, som brugte store beløb på besøg på restauranter og værtshuse i ind- og udland.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*