Kommunal havn ved at løbe tør for penge : Men giver sin direktør årsløn på 2.3 millioner kroner

Del artiklen her:

Samtidig med at økonomien i dén grad synes udfordret, modtager nordjysk havnedirektør en aflønning, som ikke kun er over statsministerens – men også gør ham til lønførende blandt sine kollegaer.

Et akut behov for at låne 52 millioner kroner for at undgå, at der fra 2025 ikke længere vil være nogen likviditet tilbage.

Sådan lød meldingen i begyndelsen af september 2022 ifølge Kanal Frederikshavn fra Frederikshavn Havn, der er en kommunalt ejet virksomhed. Ifølge lokalmediet har det helt store økonomiske problem de seneste år været, at havnen ikke havde fået færdiggjort sine Stena Oils bunkerterminaler. Ligesom økonomien også har været særdeles udfordret i forhold til, at der løbende er sket afdrag på en gæld i størrelsesordenen 165 millioner.

Læs også : Danmarks festligste havn : 134 flasker vin købt under udenlandsrejse

Alligevel er lønniveauet så højt for toppen hos den kommunale havn, at det må anses for iøjnefaldende. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos havnen.

 

Løn på statsministerniveau – og væsentligt over kommunaldirektøren

I en email til Journalista.dk oplyser Frederikshavn Havn, at den sidste år ikke kun udbetalte en fast løn minimum på statsministerniveau til sin direktør Mikkel Seedorff Sørensen, men også gav ham bonusser og forskellige former for tillæg oven i de arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Læs også : Vejle Havns alternative jagtklub : 89 kilo ænder, tøj, knive og våd julefrokost

Den årlige gage stod skatteyderne i 1.679.754 kroner, hvilket er i samme niveau, som også Mette Frederiksen aflønnes med. Oven i sikre han sig en bonus på 156.418 kroner, ligesom Mikkel Seedorff Sørensen fik et ikke nærmere defineret tillæg på 70.800 kroner.

Læs også : Kommunal havnefest : 21 store fadøl og 1 flaske sprut til 4 mand

Samtidig modtog han pensionsindbetalinger fra den økonomisk udfordrede havn på 352.741 kroner, hvilket medførte en samlet aflønning på 2.259.776 kroner. Derved lå Mikkel Seedorff Sørensen væsentligt over Frederikshavn Kommunes kommunaldirektør, som traditionelt aflønnes med lige omkring 2 millioner kroner – og væsentligt over, hvad andre kommunale havnedirektører kunne trække sig tilbage med i 2022.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*