Erling Andersens fede retrætejob : Millionær – hvert år

Del artiklen her:

Han blev kendt for at spille en afgørende rolle i Helle Thornings skattesag via sin position som direktør hos Skat. I dag har han fået nyt job – og vel og mærke et særdeles vellønnet ét.

– Hvis min person er kommet til at stå i vejen for udviklingen af Skat, en udvikling jeg i øvrigt bakker fuldstændig op om, så har jeg da forståelse for, at Jesper Rønnow Simonsen har truffet den beslutning.

Sådan lød det overfor BT fra Erling Andersen, da han vinteren 2014 blev fyret fra sin post som direktør hos Skat. Som Journalista.dk kunne afslører i sidste uge, så oppebar den kontroversielle embedsmand en særdeles fornuftig løn under sin tid som direktionsmedlem hos Skat. Vel og mærke en aflønning som steg ganske iøjnefaldende, efter at Helle Thorning Schmidt indtog Statsministeriet.

På baggrund af andre aktindsigter opnået hos Skat kan Journalista.dk nu dokumenterer, at Erling Andersen bestemt ikke lider nogen nød, selv om han ikke længere tilhører den absolutte top indenfor Skat.

Skats oplysninger om Erling Andersens lønforhold

 

Erling Andersen fast omkring millionen

Efter sin fyring fra direktionen i Skat, blev Erling Andersen, der til efterårets kommunalvalg stiller op for Socialdemokratiet, i stedet ansat i en stilling med fokus på internationale relationer i forbindelse med blandt andet skatteinddrivelse over landegrænserne.

Men som de fremsendte bilag til Journalista.dk viser, burde Erling Andersen ikke komme til at lide nogen nød i sit nye job. Inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger tjener han nemlig stadig på den gode side af millionen, hvilket i 2016 ville sige 1.074.173 kroner. Dette år var samtidig kendetegnet ved, at Erling Andersen modtog et stort engangsvederlag på 115.000 kroner, hvis årsag ikke er nærmere defineret.

Det store engangsvederlag var årsagen til, at Erling Andersens 2016-indtjening var væsentligt bedre, end hvad han kunne sætte ind på lønkontoen i 2015. Her blevet det til 987.322 kroner, hvilket fremstår til at være meget lig minumumlønnen i hans nuværende job.

Del artiklen her:




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*