Foto med stjernerne, sportsmuseum og kæmpebus : Hjørrings borgmester brugte 15.000 kroner på basket-ball-kamp

Del artiklen her:

Hjørring er ikke ligefrem kendt for at være en stor by indenfor basketball. Alligevel pålagde borgmester Arne Boelt skatteyderne at betale regningen, da han sammen med byrådskollegaer og embedsmænd tog til basketball-kamp i USA.

Arne Boelt

– For at sige det på en rigtig pæn måde, så er jeg meget meget ked af det. Det var alt det, vi havde frygtet, som faktisk kommer til at ske.

På blandt andet denne måde fortalte et medlem af forældregruppen for en dyrebørnehave i Hjørring overfor TV2 Nord, hvordan nedskæringer i Hjørring Kommune ville ramme hendes børn. Besparelserne blev besluttet i efteråret 2016, men det var langt fra første gang, at Hjørring Kommune havde spændt den økonomiske livrem ind. Således havde man også i det forudgående år skåret i de kommunale budgetter, hvilket skete med et tosifret millionbeløb.

Læs også : NBA-basket og turistoplevelser : Randers Kommune forsøgte at skjule rejser for 569.802 kroner

Nedskæringer båret frem af den socialdemokratiske borgmester Arne Boelt, som fast har stået for behovet for en stram økonomisk styring. Men det er dog ikke alle dele af den kommunale forvaltning, som er lige udsat for nedskæringer. Eksempelvis ikke de rejser, som Arne Boelt foretager sammen med sine politiske kollegaer og udvalgte embedsmænd.

Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i nordjydernes rejseaktivitet. Herunder i en tur til USA i 2015, hvor programmet ikke var strammere, end at der blandt andet var luft til at opleve en af kampene i verdens bedste basketball-liga, NBA. 

Faktura til Hjørring Kommune fra Targit i forbindelse med rejse til Boston i 2015

 

Tog dyrt chartret bus til kampen

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, skete det via opgøret mellem legendariske Boston Celtics, der er blandt de få hold i den amerikanske liga som har vundet NBA-titlen en række gange, og Detroit Pistons. Selv om Boston Celtics ikke længere har samme niveau som under navnkundige Larry Birds ledelse, leverede man dog en fornuftig indsats den 22. marts 2015.

Læs også : Sportsfans på skatteydernes regning : Kommunal havn fast gæst i VIP-lounger for over 300.000 kroner om året

Det foran blandt andet Hjørrings borgmester Arne Boelt og resten af den kommunale delegation, som bedømt på prisen befandt sig på nogle af de bedre pladser i den store hal, som har plads til omkring 18.000 tilskuere. I hvert fald kostede det skatteyderne 6.720 kroner, at sende Arne Boelt og resten af delegationen til basket-ball.

Billetterne blev indkøbt af et designfirma, som arbejdede som konsulenter på USA-turen.

Læs også : Når kongehuset kommer forbi : Ingen smalle steder hos trængte kommuner

For at politikerne og embedsmændene overhovedet kunne komme til basket-ball, var det nødvendigt at chartre en bus med plads til 47 personer – hvilket i sig selv kostede omkring 8.500 kroner.

Faktura fra 3D Structural Design ApS til Hjørring Kommune i forbindelse med rejse til Boston i 2015

 

Rundtur på sportsmuseum og billeder med stjernerne inkluderet i oplevelsen

Programmet viser, at basket-ball-oplevelsen for Arne Boelt & Co. fyldte det meste af en hel dag på turen, som inklusiv transport varede fem dage. Med andre ord var et af Boston-rejsens vigtigste indtryk det, som den nordjyske delegation fik med sig hjem fra Boston Celtics-opgøret. Det på trods af, at Hjørring Kommune ikke ligefrem kan mønstrer hold, som bare er i nærheden af at være et tophold i dansk basket-ball.

Læs også : Barnepigestaten slår til igen : Professionel fodboldklub smører madpakker og serverer morgenmad til byens unge for en formue – på skatteydernes regning

Kampdagen var i det hele taget en mere turistagtig af slagsen, da den blev indledt med en længere guidet gåtur i Boston. Efterfølgende stod programmet på en frokost, inden der var afsat en time til at oplæg fra en dansker bosat i Boston med efterfølgende networking. Herefter gik turen tilbage til hotellet, hvor der klokken 14 var afgang mod New England Sports Museum.

Læs også : Mens sparekniven blev svunget : Politikere og ledende embedsmænd fejrede udenlandsrejse til 200.000 kroner med klassisk dinner-show om død soldat

Et klassisk sportsmuseum med udstilling af fx forskellige spillertrøjer fra lokale legender, hvilket dog ifølge det officielle program ikke var målsætningen med besøget. Det var i stedet at undersøge ”det virksomhedsmæssige aspekt af sporten i USA”, uanset at Hjørring Kommunes indtægter fra sportsklubber i bedste fald må anses for begrænset.

Læs også : Afholdt Anna Mee Allerslevs fødselsdag – og fik millionordre fra hendes forvaltning uden konkurrence

Inden Arne Boelt, andre byrådsmedlemmer fra Hjørring Kommune og de medrejsende embedsmænd, der også havde selskab af forskellige nordjyske erhvervsfolk, satte sig til rette for at se Boston Celtics spille, var der mulighed for at få taget billeder med en række af spillerne i forbindelse med deres opvarmning.

Et programpunkt som skatteyderne således også betalte for.

Program for Hjørrings delegation den 22. marts 2015 i forbindelse med Boston-rejse

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*