Ikke råd til plejehjemsplads til blind 92-årig : Bestiller i stedet pølsevogne til mange hundreder

Del artiklen her:

Ifølge Helsingør Kommune var der ellers sket fjernelse af alle unødvendige udgifter, for at mest muligt at det kommunale budget kunne gå til egentlig kernevelfærd.

Tilbage i 2019 løb Helsingør Kommune ind i en decideret shitstorm, efter nordsjællænderne afviste ønsket fra en 92 årig reelt blind mand om at komme på plejehjem. Afvisningen skete ud fra økonomiske betragtninger, fordi kommunen ønskede at spare på omkostningerne forbundet med tildelingen af en plejehjemsplads.

Det langvarige pres medførte i sidste ende, at den 92 årige mand fik sin plejehjemsplads. Men først efter at Helsingør Kommunes politiske og administrative ledelse igen og igen udtalte, at det var nødvendigt med økonomisk mådehold, for at få de økonomiske ender til at mødes. Hvilket samtidig var årsagen til, at kommunen ifølge eget udsagn, havde fokus på at skære enhver form for unødvendig udgift væk.

Læs også : Kage leveret til Helsingør Kommune : Sukkersød aktion for at få 92 årig blind mand på plejehjem startet

Et forløb omkring plejehjemspladsen der skete samtidig med, at der alligevel var luft i budgettet i Helsingør Kommune, når det handlede om brugen af pølsevogne. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Helsingør Kommune.

 

Flere hundrede inviteret på pølser og brød midt under skandalesag

Således fremgår det af de udleverede opgørelser, at kommunen havde en forkærlighed for pølsevogne til forskellige sociale sammenkomster. Næsten konsekvent fra Harry’s Place, der med udgangspunkt i København, er en af Danmarks absolut mest berømte spisesteder indenfor genren.

Læs også : Helsingør Kommune vil være førende indenfor bæredygtighed : Sender alligevel stor delegation med fly til Folkemødet

To gange midt under sagen med den 92 årige reelt blinde mand, investerede Helsingør Kommune i besøg fra en pølsevogn. Første gang lød bestillingen på mad og drikke til 300 personer, hvilket medførte en udgift til skatteyderne på 33.805 kroner. Godt en måneds tid senere lød bestillingen på mad og drikke fra pølsevognen til 120 personer, hvorefter regningen løb op i 14.460 kroner.

Læs også : Skoleledere slår til igen : Brænder endnu engang flere hundrede tusinde kroner af på luksushotel

Sommeren 2021 havde Helsingør Kommune igen bud efter Harry’s Places pølsevogn, som blev sendt ud for at bespise 75 personer. Tilsat drikkevarer betød det, at skatteyderne måtte af med 12.275 kroner.

Faktura til Helsingør Kommune fra leverandør af pølsevogn
Faktura til Helsingør Kommune fra leverandør af pølsevogn
Faktura til Helsingør Kommune fra leverandør af pølsevogn

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*