Klimarådets rejsedronning : Rejste jorden rundt på ét år – og kræver CO2-nedbringelser fra alle andre

Del artiklen her:

Samtidig med at Klimarådet igen og igen kræver nedbringelse af CO2-udslip fra eksempelvis flyrejser, har endnu et af dets medlemmer været en særdeles flittig gæst i lufthavnene i ind- og udland.

Når Klimarådet træder sammen er opgaven at komme med anbefalinger til regeringen i forhold til den grønne omstilling.

En omstilling som rådet igen og igen har slået fast kræver, at der sker afgørende nedbringelse af CO2-udslip. Eksempelvis fra flyvemaskiner, hvilket er årsagen til at Klimarådet har opfordret til at der flyves mindre og mindre.

Derfor skulle man måske også tro, at dets medlemmer selv ville gå forrest med et godt eksempel. Men en gennemgang af rejsebilagene fra rådsmedlemmet Marie Trydeman Knudsen, der til dagligt forsker i bæredygtighed ved Aarhus Universitet, synes at give et helt andet billede. På samme måde som det eksempelvis også har været tilfældet for hendes Klimaråds-kollega Katherine Richardson, som ifølge eget udsagn flyver så meget, at hun ikke selv kan overskue at føre sit rejseregnskab.

Således har Marie Trydemann Knudsen selv været en særdeles flittig gæst i lufthavnene i både ind- og udland, når hun er taget på skatteyderbetalte rejser.

Indenfor få måneder nåede hun endda at flyve så meget, at hun på det nærmeste kan siges indenfor ét enkelt år at have fløjet jorden rundt. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Aarhus Universitet.

Det skete i 2018, hvor Marie Trydemann Knudsen for alvor startede sine rejser med et besøg i Thailand. Et besøg der blandt andet bød på et ophold på The Sukosol Hotel i Bangkok, hvor der fra hotellets swimmingpool er udsigt over nogle af storbyens højhuse.

2018 var i det hele taget året, hvor Marie Trydemann Knudsen tog flyet til Holland og Belgien. Det på trods af, at der også dengang var nemme og mere miljørigtige alternativer i form af toge og busser. Det samme kan også siges at være tilfældet for Frankfurt og Stuttgart, som forskeren ligeledes besøgte med fly i 2018.

Selv når miljøforskeren befandt sig indenfor Europas grænser, gik hun i 2018 ikke af vejen for lange flyrejser. Det i forbindelse med en tur til Bukarest, som hun først nåede frem og tilbage til via mellemlandinger i Amsterdam og Paris.

Ligesom det også spillede ind på hendes samlede klimaaftryk, at hun i 2018 fandt det nødvendigt at flyve frem og tilbage mellem Aalborg og Helsingki via mellemlandingen i København.

 

Artikler om rejser for medlemmer af Klimarådet

Klimarådets formand kræver at ”alle bidrager” : Flyver selv over Atlanten – og mod sydens sol

Aktivistisk klimaforsker : Jeg flyver og rejser så meget at andre skal føre mit regnskab

Aktivistisk professor fløj 7.000 kilometer for at blive hædret for sin klimaindsats – for over 60.000 kroner

Fløj 47.272 kilometer på ét år: Klimerådsmedlem kræver ”Right Use of the Earth” af alle andre

Klimaforsker fløj til Bornholm fra København efter lang taxatur – for at diskutere grøn omstilling med Dan Jørgensen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*