Lønfesten fortsætter i kommunerne : Nu tjener plejehjemsledere tæt på 1 million kroner om året

Del artiklen her:

På trods af at fagforeningerne igen og igen fortæller danskerne om medlemmernes elendige lønforhold, ser virkeligheden ganske anderledes ud. Således kan man nu hente en årsløn på omkring millionen, for at være leder af et plejehjem i en københavnsk forstadskommune – og over 1 million kroner på at være sygeplejeske i en jysk kommune.

 

Spørger man de offentligt ansattes faglige organisationer som eksempelvis Dansk Sypgelejeråd om dets medlemmers arbejdsforhold, lyder det igen og igen, at de er påfaldende dårlige. Specielt når det handler om lønningerne, hvor kravet konsekvent er store stigninger – underbygget med slogans som ”nok er nok”.

Men som Journalista.dk tidligere har kunnet dokumenterer, så er det dog langt fra alle ansatte indenfor eksempelvis undervisnings- og plejesektoren, der må anses for at have dårlige lønninger. Eksempelvis sygeplejesker, som henter en millionlønning hjem, ligesom at vi også har kunnet finde frem til en handicaphjælper, hvis årlige indtjening ligger på den gode side af 1.1 millioner kroner.

Læs også : Millionaflønning af Poul Nyrup Rasmussen : Scorer fire skatteyderbetalte pensioner – på én gang

Nu viser andre aktindsigter, at det også kan være en ganske fornuftigt forretning at arbejde på et plejehjem i en lederstilling. Selv når der er tale om plejehjem, som langt fra er blandt Danmarks største.

Rudersdal Kommunes oplysninger om lønforhold for plejehjemsleder

 

Løn langt over medlem af Folketinget

Det drejer sig om Plejecenter Birkerødpark, der holder til i Birkerød i Rudersdal Kommune. Et plejehjem med 81 plejeboliger, hvor der er reserveret 8 pladser til demensramte.

Læs også : Kommune tvangsfjernede døtre efter falske prostitutionsbeskyldninger – nu vil den også smadre familiens økonomi

Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Rudersdal Kommune, er der samtidig tale om en arbejdsplads, hvor lederen i 2021 kunne se en særdeles fornuftig indtjening tikke ind på kontoen. Således lød hendes grundløn sidste år på 798.466 kroner, hvilket var en markant stigning i forhold til 2020. Oven i kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på 95.711 kroner, ligesom skatteyderne også blev pålagt at betale et såkaldt engangsvederlag på 50.000 kroner.

Læs også : Socialdemokrat har scoret millioner i ministerpension – oven i sin faste chefløn

Detved lød plejehjemslederen samlede indtjening i 2021 på 944.177 kroner, eller hvad der svarer til en månedsløn på 78.681 kroner. Væsentligt over hvad der gælder for et Folketingsmedlem, som selv når der sker medtagelse af diverse tillæg, må tage til takke med 72.644 kroner om måneden.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*