Millionjob til borgmester : Arbejder sammen med chefen der ansatte ham – headhuntet af medarbejder han selv ansatte

Pressefoto fra Aalborg Kommune af borgmester Thomas Kastrup-Larsen
Del artiklen her:

Forbindelserne har været særdeles tætte mellem Aalborgs afgående borgmester Thomas Kastrup-Larsen og personerne, der enten tildelte ham hans nye direktørjob – eller var med til at skabe vejen fra politik til ansættelse som embedsmand.

Vinteren var langt fra nogen dans på roser for Aalborg Kommunes socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som igen og igen blev draget ind i skandalesagen om kommunens eventchef, Søren Thorst. Det efter at det blev afsløret, at borgmesteren havde deltaget i arrangementer med en så stor alkoholindtagelse, at der dårligt kan være tale om en traditionel arbejdsdag.

Tidligere på foråret meldte Thomas Kastrup-Larsen ud, at han indenfor de nærmeste måneder stopper i politik. Fredag blev det så offentliggjort, at han fra sommer er at finde i direktørstolen for de erhvervsrettede uddannelser hos UCN. En nordjysk professionshøjskole, som har afdelinger i blandt andet Aalborg.

En stilling på et niveau, som normalt medfører en skatteyderbetalt løn i størrelsesordenen 1.2 millioner kroner om året.

Læs også : Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

I samarbejde med Aktindsigterne.dk kan Journalista.dk nu dokumenterer, at forløbet omkring Thomas Kastrup-Larsens ansættelse hos UCN på en række punkter må anses for særdeles iøjnefaldende. Specielt i forhold til personkredsen, som havde direkte indflydelse på hvem der skulle ansættes som ny UCN-direktør for de erhvervsrettede uddannelser.

 

Reglerne om inhabilitet gælder også ved ansættelser indenfor det offentlige

Således fremgår det af jobopslaget UCN anvendte forud for ansættelsen af Thomas Kastrup-Larsen, at der var to kontaktpersoner – rektor Kristina Kristoffersen og headhunteren Christian Roslev. Det på trods af, at de begge i dén grad kan siges at have haft tætte forbindelser til Thomas Kastrup-Larsen.

Læs også : Afsløring : Aalborg Kommune med skjult partistøtte til Socialdemokratiet – via ”blomsterkonto”

Frem til den 1. januar i år, havde Christian Roslev således rang af kommunaldirektør i Aalborg Kommune. Et job han blev ansat i, mens Thomas Kastrup-Larsen var borgmester. Forud for ansættelsen som kommunaldirektør, kendte de to hinanden fra Nordjyllands Trafikselskab, hvor Thomas Kastrup-Larsen var bestyrelsesformand, mens Christian Roslev var det offentligt ejede selskabs direktør.

Læs også : Ny kæmpestøtte til 3F fra Aalborg Kommune – som borgmester og kommunaldirektør ”glemte” at fortælle om

Ligeledes må forbindelsen mellem Kristina Kristoffersen og Thomas Kastrup-Larsen anses for markant, fordi hun de seneste år har været en del af Aalborgs Erhvervsråd – hvor de begge deltager. Inden Kristina Kristoffersen tiltrådte sin nuværende stilling som rektor for UCN, havde hun en fortid i Aalborg Kommune, da den var politisk ledet af Thomas Kastrup-Larsen.

Hverken Kristina Kristoffersen, Christian Roslev eller Thomas Kastrup-Larsen er vendt tilbage på vores henvendelser i forhold til, hvordan de har kunnet være en del af en ansættelsesproces, som synes at have åbenlyse problemer omkring inhabilitet.

Læs også : Fed fryns til topsocialdemokrat holdt skjult : Bor gratis i herskabslejlighed

Specielt i en situation hvor blandt andet en vejledning fra Medarbejder- og kompetencestyrelsen fastslår, at ansættelser indenfor det offentlige skal overholde de samme krav, som gælder til andre beslutninger truffet af eksempelvis kommuner og ministerier. Såfremt disse ikke overholdes vil risikoen derfor være, at beslutninger anses for ugyldige – og hele processen derfor skal gå om.

Jobopslag anvendt af UCN forud for ansættelsen af Thomas Kastrup-Larsen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*