Tidligere ministre var blandt deltagerne sammen med en række repræsentanter fra lobbyister og investeringsfonde, da Annette Heick i juni hold sin såkaldte ”øverste-øverste-hylde”-middag i privaten på det nordlige Bornholm.
Det trak nationale overskrifter, da Annette Heick under årets Folkemøde på Bornholm kunne fortælle, at hun havde været i stand til at få Rasmus Paludan bortvist fra området omkring huset, som hun ejer sammen med sin mand i Allinge på Nordfyn. Ifølge Annette Heicks udlægning skyldtes det, at hun ringede til ”de rigtige” mennesker, hvorefter politikeren skulle være blevet fjernet med magt af politiet.
Ifølge Annette Heick var det nødvendigt at få Paludan fjernet, fordi han forstyrrede en middag, hvor der var deltagelse af den absolut top indenfor det danske samfund.
På baggrund af aktindsigter kan Journalista.dk nu offentliggøre, hvem der var deltagerne ved den såkaldte ”øverste-øverste-hylde”-private-dining-middag hos Heick-familien.
Det drejer sig om følgende :
Anne H. Steffensen (Danske Rederier)
Anne Marie Engtoft Larsen (Tech-ambassadør)
Carsten Egeriis (Danske Bank)
Charlotte Flindt Pedersen (Det Udenrigspolitiske Selskab)
Charlotte Jepsen (CIP Fonden)
Christine Antorini (LIFE Fonden)
Connie Hedegaard (KR Foundation)
Jacob Holbraad (Dansk Arbejdsgiverforening)
Jakob Baruel Poulsen (Copenhagen Infrastructure Partners)
Jakob Brandt (SMVdanmark)
Jes Munk Hansen (TERMA)
esper Hjulamdn (Andel)
Kent Damsgaard (F&P)
Kristian Jensen (Green Power Denmark)
Lars Sandahl Sørensen (DI)
Lars Storr-Hansen (Danske Arkitektvirksomheder)
Margrethe Vestager (Europa Kommissionen)
Merete Juhl (Landbrug & Fødevarer)
Nana Bule (Digitaliseringsrådet)
Peder Lundquist (Danmarks Eksport- og Investeringsfond)
Thomas Hofman-Bang (Industriens Fond)
Thomas Woldbye (Københavns Lufthavne A/S)
Torben Carlsen (DFDS)
Thomas Möger Pedersen (PensionDanmark)
Ulrik Vestergaard Knudsen (OECD)
Middagen var arrangeret og betalt af PensionDanmark og Danske Bank.
Nikolaj Malchow-Møller fra CBS var også inviteret, men uddannelsesinstitutionen oplyser overfor Journalista.dk, at han ikke deltog ved sammenkomsten hos Annette Heick og hendes mand.
Andre artikler om Folkemødet
Fadbamser, DJ og eget hotel : Universitet fyrer den – igen – af under Folkemødet
Starter hel luftbro – for at diskutere nedbringelse af andres CO2-udledninger på Folkemødet
Inviterer 380 til spisning på Folkemødet – på din regning
Endnu engang : Region sparer på sine syge – men bruger flere hundrede tusinde på Folkemødet
Booker helt hotel under Folkemødet : Presset region har allerede brugt kvart million på Bornholm
Vær den første til at kommentere