Hos Nye Borgerlige stiller man sig noget uforstående overfor, hvorfor Indsamlingsnævnet under ledelse af retspræsident Christian Lundblad, kunne gå i medierne med meget forkerte juridiske vurderinger.
Det hører i dén grad til sjældenhederne, at et offentligt nævn under ledelse af en dommer tager afgørende fejl ved vurderingen af juridiske problemstillinger. Men som Folketingets Ombudsmand slog fast tidligere i år, så var det tilfældet for Indsamlingsnævnet i forbindelse med en indsamling, der blev foretaget af Nye Borgerlige til fordel for Inger Støjberg i 2020.
Som Journalista.dk beskrev i går, gik formanden for Indsamlingsnævnet, retspræsidenten ved Retten på Frederiksberg Christian Lundblad, blandt andet i medierne og fortalte, at indsamlingen var så meget i strid med reglerne, at Nye Borgerlige kunne se frem til en politianmeldelse.
Efterfølgende ændrede Christian Lundblad og Indsamlingsnævnet dog sin opfattelse, så partiet uden videre, kunne få lov til at fortsætte indsamlingen.
Læs også : Retspræsident opfandt lovgivning – da hans skandaleramte dommer blev presset
Overfor Journalista.dk lyder det fra Anders Toft Hansen, sekretariatschef hos Nye Borgerlige, at et afgørende problem var måden, som Indsamlingsnævnet og dets formand i det hele taget greb tingene an på :
– Det væsentligste problem ved nævnets sagsbehandling var, at nævnet ikke overholdt god forvaltningsskik. Reglerne om god forvaltningsskik er netop til for at sikre, at myndigheden ikke begår fejl, når den behandler en sag og træffer afgørelse i sagen. Det var jo dét, der skete i vores sag.
NB : Retspræsident nægter at gøre skaden god igen
Ifølge sekretariatschefen må det samtidig anses for iøjnefaldende, at Indsamlingsnævnets fremgangsmåde var at udtale sig til pressen, selv om der ikke var styr på juraen :
– Indsamlingsnævnet agerede på et forkert grundlag, fordi de dels havde misforstået lovgivningen og samtidig ikke overholdt god forvaltningsskik – og så gik Indsamlingsnævnets formand ovenikøbet ud offentligt i pressen og truede Nye Borgerlige med en politianmeldelse. Men hvis nævnet havde overholdt god forvaltningsskik i sin sagsbehandling og undladt med at udtale sig til pressen, så var der nok ikke sket noget ved, at nævnet i første omgang havde misforstået lovgivningen. For i så fald ville en grundig sagsbehandling fra nævnets side have sikret, at vi havde haft en dialog om juraen i sagen, hvorved nævnet jo ville blive klar over, at vores indsamling ikke krævede tilladelse
Læs også : Lydoptagelse : Dommer politianmeldt – men krævede alligevel at dømme anmelderen i anden sag
For Anders Toft Hansen er det desuden bemærkelsesværdigt, at Christian Lundblad ikke har tilbagekaldt sine forkerte udtalelser :
– Vi fandt det beklageligt, at Indsamlingsnævnets formand ikke ønskede at efterkomme vores ønske om at tilbagetrække sine udtalelser, og vi var derfor nødsaget til at gå til ombudsmanden for at få oprejsning i sagen.
Hos Journalista.dk har vi forholdt Retten på Frederiksberg kritikken fra Nye Borgerlige, men Christian Lundblad er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vær den første til at kommentere