Spareivrige politikere fyrer den igen af på Folkemødet – for flere hundrede tusinde kroner

Del artiklen her:

Samtidig med at Region Syddanmarks top igen og igen fortæller om økonomiske udfordringer der ikke giver luft til unødvendige udgifter, har den endnu engang fundet spenderbukserne frem på Bornholm.

Der er i dén grad gang i lufthavnen og på hotellerne i disse dage på Bornholm, mens Folkemødet står på. Den årlige politiske festival, som tiltrækker politikere, embedsmænd og mediefolk – typisk på skatteydernes regning.

Blandt de myndigheder der igen er at finde på ferieøen er Region Syddanmark, som de seneste år har været særdeles gode kunder rundt om på Bornholms hoteller og restauranter – tidligere har det således kostet flere hundrede tusinde kroner for skatteyderne, at regionspolitikerne og deres embedsmænd lagde vejen forbi Folkemødet.

Et niveau der bedømt på aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Region Syddanmark, også meget nemt kan blive tilfældet i år.

Det kan blandt andet ses ved det indkøb af hotelovernatninger, som regionen har foretaget. Ifølge de udleverede dokumenter, løber hotelværelserne i sig selv op i 113.835 kroner.

Hertil kommer eksempelvis det store antal flybilleter, som bringer Region Syddanmarks deltagere frem og tilbage mellem Folkemødet og fastlandet.

Markante udgifter afholdt på trods af, at Region Syddanmark ellers ifølge eget udsagn har skåret sin økonomiske livrem ind. Eksempelvis i forbindelse med det seneste budgetforlig i midten af september sidste år, hvor det lød fra Stephanie Lose, der på daværende tidspunkt var formand for regionsrådet i Region Syddanmark, at der på ingen måde var mulighed for at afholde unødvendige udgifter, hvis de økonomiske ender skulle mødes.

 

Andre artikler om Region Syddanmark

Spareivrige politikere chartrer luksushotel på Bornholm – og brænder flere hundrede tusinde kroner af på Folkemødet

Brænder 470.000 kroner af på kommunikationsseminar – og skærer ned kernevelfæren blandt sine svageste indbyggere

Gin-tonics, specialøl, rødvin og dyre steaks: Sygehusdirektør fyrede den af på din regning

Region brænder millioner af på luksushoteller – mens der skæres ned på de fattigste indbyggere igen og igen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*