Jens Kramer Mikkelsen brugte de hjemløses penge på ferietur til Australien – og scorer årsløn på 2.304.000 skatteyderkroner

Indenfor de kommunalt ejede selskaber er det bestemt ikke ødelæggende for hverken karrieren eller indtjeningen, at man har været en del af en større skandale.

Jens Kramer Mikkelsen

– Jens Kramer Mikkelsen har været direktør i By & Havn siden selskabet i 2007 blev etableret, og han har ført det sikkert gennem både høj- og lavkonjunktur.

Sådan lød det i en pressemeddelelse i april fra Carsten Koch, bestyrelsesformand for det kommunalt ejede By & Havn, i forbindelse med offentliggørelsen af, at Jens Kramer Mikkelsen til sommer forlader sin stilling som direktør for selskabet. Et job han tiltrådte et par år efter, at hans stoppede på posten som overborgmester i Københavns Kommune. En afsked der kom i forlængelse af, at han modtog 50.000 kroner fra Ejendomsmæglernes Fond. Men i stedet for som lovet at donere udbetalingen til Københavns hjemløse, brugte han pengene på at tage på ferie til Australien sammen med sin kone.

Læs også : Socialdemokrater invaderede skatteyderbetalt 60 års fødselsdag til 63.129 kroner

Når Jens Kramer Mikkelsen til sommer siger farvel til By & Havn, der har status af København Kommunes havneudviklingsselskab, betyder det også et større indhug i indtjeningen for den tidligere politiker, der under sin borgmestertid også var kendt for at have store biindtægter fra forskellige bestyrelsesposter.

By & Havns årsrapport for 2017 inklusiv oplysninger om lønudbetalinger til Jens Kramer Mikkelsen

 

Ikke længere nødvendigt med biindtægter

Dem er der aktuelt ikke mange tilbage af, da Jens Kramer Mikkelsen de seneste år ikke er tiltrådt i nye bestyrelser, mens han omvendt har forladt et par af dem, han ellers sad i – i form af FN-Byens P/S og Komplementarselskab FN-Byen P/S. Aktuelt sidder han således kun i bestyrelsen for Fonden til Vitskøl Klosters Bevarelse, ligesom den tidligere politiker også har fundet sæde i bestyrelsen for Københavns Havns Pensionskasse.

Læs også : Kommunaldirektør ekspert i bonusser : Pension sikret med endnu en kæmpe ekstraudbetaling

Omvendt kan man sige, at bijobs som sådan heller ikke længere synes nødvendigt for Jens Kramer Mikkelsen. Således oplyser By & Havn overfor Journalista.dk, at han i 2017 blev betalt 2.304.000 kroner, for at være den daglige leder af det kommunale selskab.

Læs også : Kommune nyansætter og forfremmer medarbejdere med kæmpe lønforhøjelse uden jobopslag – for ikke at skulle fyre andre embedsmænd

I forbindelse med Jens Kramer Mikkelsens afsked med By & Havn er spørgsmålet samtidig, hvor stor en fratrædelsesgodtgørelse, den tidligere socialdemokratiske borgmester kan imødese rulle ind på kontoen. Det skyldes at han blev ansat på et tidspunkt, hvor det var kutyme for offentligt ejede og finansierede selskaber at indgå ansættelseskontrakter med sine topledere med store fratrædelsesgodtgørelser.




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*