Hvidovres pædagoger gik aktivt ind i kampen for at få valgt en ny regering ved sommerens Folketingsvalg, hvor et af slagordene var minimumsnormeringer. Det skete samtidig med, at deres egen arbejdsbyrde ikke er steget.
Et af valgkampen til Folketingets helt store temaer var, om der skulle være minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer. Det vil sige at der maksimalt måtte være et vist antal pædagoger, for hvert af de børn, der bliver passet i en kommunal institution. Det i forlængelse af at det længe har lydt fra pædagogernes faglige organisationer, at arbejdsforholdene er blevet voldsomt forværret de seneste år i forhold til, at der nu er langt færre pædagoger til at passe flere børn, end hvad tilfældet tidligere var.
Blandt de steder i landet hvor pædagogerne var på barrikaderne i forbindelse med Folketingsvalget var i Hvidovre, hvor man ifølge en far brugte en lokal vuggestue til at føre valgkamp. Det fik ham til at skrive et indlæg i Berlingske hvor han forklarede, hvordan han flere gange havde oplevet, at der lå valgkampmateriale i garderoben sammen med hans barns tøj.
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hvidovre Kommune, er der sket uddeling af opfordringer til at stemme på de venstrefløjspartier der under valgkampen kæmpede for minimumsnormeringer, samtidig med at arbejdsforholdene ikke har ændret sig de seneste år for de kommunalt ansatte pædagoger.
Institution med to sygedage i gennemsnit per medarbejder per måned
Således fremgår det af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at man i 2018 i alt have 2.118 børn, der blev passet i de kommunale daginstitutioner i den københavnske forstadskommuner. Et tal der var steget en smule i forhold til 2014, hvor de kommunale pædagoger skulle holde øje med 2.029 børn.
Den lille stigning i antallet af passede børn skal dog ses i sammenhæng med, at der i perioden mellem 2014 og 2018 er blevet flere fuldtidsansatte pædagoger i Hvidovre Kommune, når dette opgøres i årsværk. I 2014 var der således 526.5 fuldtidsansatte pædagoger i Hvidovre Kommune, mens tallet i 2018 var steget til 541.4. Hvilket omregnet betyder at der både i 2014 og 2018 i gennemsnit var 3.9 børn for hver pædagog, som var på kommunens lønningsliste.
Kan der endelig tales om børnehaver hvor pædagoger har fået langt mere at lave indenfor de seneste år, drejer det sig eksempelvis om en institution som Manegen-Humlebien – hvilket dog langt fra handler om antallet af børn. For ifølge de fremsendte opgørelser fra Hvidovre Kommune, havde medarbejderne i 2018 1.144 sygedage. Eftersom der dette år var 51.5 årsværk til rådighed i institutionen svarer det til, at hver medarbejder i gennemsnit havde lidt over 22 sygedage i løbet af 2018.
Hvilket formentligt har medført at de pædagoger der var på arbejde, har fået flere børn at passe, som følge af kollegaernes sygemeldinger.
Det er sådan i rigtig mange børnehaver at pædagogerne ikke er på stuen fordi de må gå fra med utilpassede børn og tilbage på stuen er de så en medhjælper eller en studerende
Dette problem hjælper minimumsnormeringer ikke på
Der skulle sikres at alle kommuner anvender støttepædagoger til de børn som ikke kan indgå kollektivt i samvær med andre børn.
Det koster nogle penge, men det vil holde pædagogerne på stuerne
Som Anna Winter også er inde på, finder jeg (bedsteforælder), gennem flere forskellige indfaldsvinkler, også at en stor del af problemerne skyldes børn, der ikke er modtagelig for de pædagogiske tilgange, vi bruger her i landet.
Jeg gjorde, under valgkampen, hvad jeg kunne, for at oplyse om mit kendskab dertil: Sæt to pædagoger på hver af de omtalte problembørn og regn med dobbel op for hver efterfølgende fremover*; pædagogerne må sygemelde sig proportionelt, for det tærer både på det personlige og faglige plan, når børn (+forældre) helt ned i dagtilbudsalderen, åbenlys er foragtende over for spillereglerne og direkte går efter, at trumfe egen agenda igennem.
– der har selv det bedst uddannede personale ingen redskaber til at takle. Der må hver enkelt hytte sig selv.
Jeg gjorde også, hvor jeg kunne, opmærksom på, at alle de gode valgløfter om velfærdsforbedringer, i en hver retning, ikke kunne indfries, da denne “to til en med efterfølgende dobbel op”-effekt er hastigt stigende inden for alle grene af vort velfærdssystem, – ja, der arbejdes endda politisk, for at denne effekt vedblivende skal forstærke sig selv.
* også kendt som AEH betinget udvikling.