Anna Thygesen i januar : Dyrby sagde det i sjov – og jeg vil kun afsløre hans navn i retten under edsansvar

Anna Thygesen (tv) og Michael Dyrby (th)
Del artiklen her:

Tidligere på året mente Anna Thygesen, at en påstået udtalelse fra Michael Dyrby var sagt i sjov. Men den seneste uges tid synes tonen at have fået en noget anden lyd fra kommunikationsrådgiveren, når hun taler om en episode, som ifølge hende skulle have fundet sted tilbage i 2007.

Anna Thygesen har trukket store overskrifter, efter hun angav den nu tidligere BT-chefredaktør Michael Dyrby som ham, der ifølge Anna Thygesen til en julefrokost på TV2 tilbage i 2007 skulle have sagt følgende til hende :

– Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig.

En udtalelse der ifølge Anna Thygesen skulle være fremkommet, efter de ved et tilfælde var kommet til at sidde ved siden af hinanden under en bustur i forlængelse af en TV2-julefrokost.

Michael Dyrby har konsekvent benægtet, at han skulle have udtalt sig på denne måde overfor Anna Thygesen. Alligevel blev den tilsyneladende tillagt stor betydning i forbindelse med, at Michael Dyrby i første omgang blev sendt på ferie – inden han den forgange uge meldte sin afgang fra formiddagsavisen.

Læs også : Janni Pedersen føler sig forfulgt af rygter : Men nægter at svare på centralt spørgsmål om Florida-tur

Historien blev i dén grad blevet taget op af medierne, selvom det langt fra er første gang, Anna Thygesen fortalte den. Det skete eksempelvis for 4 år siden i Radio 24/7-programmet “Det vi taler om”, hvor hun af den nuværende chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup blev spurgt, om sætningen dengang var blevet formuleret af en TV2-chef – hvilket hun bekræftede.

Anna Thygesen var relativt kortvarigt ansat på TV2 i 2007-2008, dog i en anden afdeling end den, som TV2-chefen repræsenterede.

Læs også : TV2-direktør fyrede Gaardbo og Dorph – for at gøre det samme som hende selv og hendes mand

Hun har lige siden radioprogrammet fastholdt, at hun ikke ville fortælle navnet på manden – fordi det efter hendes opfattelse mere handlede om sagen og kulturen på TV2. Men der synes at være sket et skred for hende på det punkt. Og det skred skulle angiveligt hænge sammen med, at Dyrby ikke kan genkende sætningen.

Ligesom der synes at være forskel på, hvordan hun tidligere har omtalt hændelsen – og så til, hvordan den aktuelt fremlægges.

 

Anna Thygesen i januar : Han sagde det for sjov – i julefrokoststemning

Det kan ses ud af det interview, som Anna Thygesen gav til udsendelsen Den Uafhængige i januar i år. Interviewet kom i forlængelse af støttebrevet til Sofie Linde, som en række kvinder indenfor mediebranchen havde været medunderskrivere af.

Læs også : Kronvidne i TV2s MeToo-sager: Havde forhold til en lang række mænd på TV2 – tog selv initiativ og reagerede først årtier efter på opfordring fra studievært

Her blev Anna Thygesen spurgt af studieværten Asger Juhl, om udtalelsen fra den nu identificerede Michael Dyrby kunne have været sagt i sjov. Hvilket Anna Thygesen efter en længere tænkepause mente, at den havde den faktisk været. Efterfølgende fulgte hun op med sin egen vurdering af, hvordan den skulle fortolkes :

– For sjov er jo det der med, at det kan jeg jo ikke bestemme (Dyrby, red.), for du er i et andet sted i huset. Derfor er det jo heller ikke sådan, at jeg bliver bange og siger, at nu skal jeg jo passe på. Men udtalelsen passede fuldstændigt med kulturen, hvor ordlyden måske var sådan lidt julefrokostagtig. Men hvis ikke jeg (Dyrby, red.) synes, at du (Anna Thygesen, red.) er noget værd næsten som kvinde, så kan du ikke blive til noget. Dét det sagde mig (Anna Thygesen, red.) var, at det var hele kulturen, det her.

 

Ønskede ikke at det skulle dreje sig om ”ham og mig”

Direkte adspurgt ønskede Anna Thygesen overfor Den Uafhængige dog ikke at oplyse, hvem manden var :

– Det vil jeg ikke sige, og jeg kan godt forklare hvorfor. Årsagen til at jeg ikke vil sige det er, at det bliver et spørgsmål om ham – og det gider jeg ikke.

Læs også : Janni Pedersen anmelder i rapport der fik Jes Dorph-Petersen fyret – bagefter overtog hun hans job

Overfor Asger Juhl oplyste Anna Thygesen samtidig, at hendes beslutning om anonymisering skulle ses i forbindelse med hendes virksomhed :

– Jeg vil blive straffet. Jeg lever jo af at agere i det her som kommunikationsrådgiver, og det tør jeg ikke risikere. Jeg kan få likes og sådan nogle women-power og sådan noget, men jeg kan ikke bruge det til en skid, når jeg skal betale husleje.

Læs også : Endnu en midaldrende kvindelig TV2-studievært i forhold til 20 år yngre elev : Mænd fyret for det samme – men TV2 ønsker end ikke at få oplyst navnene

På spørgsmålet om hvorvidt der ville være nogle positive effekter af at navngive manden, lød det fra Anna Thygesen :

– Jeg kan ikke se nogen.

Læs også : Midaldrende kvindelig TV2-stjerne i forhold med praktikanter og elever – mandlige kollegaer fyret for det samme

Ligesom Anna Thygesen til Den Uafhængige også oplyste, at det kun ville være i en eventuel retssag, hun ville offentliggøre navnet :

– Lyt eller lad være. Hvis nogen har et eller andet problem, så må I hive mig i retten. Så må jeg fortælle, hvad jeg véd. Så må jeg under edsansvar sige, hvem det er, men før gør jeg det ikke. Dét at jeg ikke gør dét, skulle I tage og bruge til at tænker jer om : Hvad er problemet her? Asger, du sidder helt journalistagtigt, og vil have mig til at tale, og det går ikke.

Alt dette ændrede Anna Thygesen altså på, da hun forrige mandag efter års tavshed, alligevel valgte at offentliggøre Michael Dyrbys navn.

 

Anna Thygesen i email : Aldrig sagt at udtalelse var i sjov

I en email til Journalista.dk oplyser Anna Thygesen, at hun uanset udtalelserne til Den Uafhængige mener, at Michael Dyrbys påståede udtalelse var alvorligt ment :

Jeg har det super fint med de formuleringer, som jeg fremkom med i Den Uafhængige. “Det var for sjov, men alvorligt”. Hvor jeg med “sjov” mener, at det var for at sætte mig på plads på en “sjov måde” – hvor jeg bruger ordet sjov, som en understregning af at Dyrby sagde som han gjorde med en selvfølgelig og uden at hidse sig op eller være vred. Dyrby sagde de nævnte sætninger til mig – og mente det – fordi han kunne – fordi han var i en position, som han rent faktisk kunne bestemme over andre menneskers karriere. Manden var en magtfuld direktør i TV2 og jeg var en lille udviklingsmus, som han kunne tale til præcis, som han ønskede. 

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Anna T siger åbenbart så meget. Sådan er det at være kommunikationsrådgiver;
    Lyv, lyv, lyv. Det betaler åbenbart husleje. Pudsigt som hun skal ytre sig om Me2 eftersom den eneste grund til at vi hører hende pippe er at hun var hobitten Kurt Thorsen’s sugar”babe”/sekretær eller direktør eller hvad hun nu fik lov at knalde sig til i hans dokumentfalskcirkus.
    Hun kan ordret huske hvad Dyrby sagde i en bus i en kæmpe julefrokostbrandert for 14år siden ! Først var det i sjov og nu er det i alvor ! Dyrby nægter ! Hvad så Me2 ? Hvad er så reglerne ? Skal vi så bare stole på kvinden eller hvad ?
    Alle Me2 påstande er jo udokumenterede, forældede og meget belejligt om anonyme mænd.
    Kvinder lyver jo aldrig, de husker allerhøjest en lille smule forkert !

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*