Byrådsmedlem fyret som leder af ungdomscafé efter indkøb af parfumer, gavekort og iPhones: Fik gyldent håndtryk på halv million kroner

Slagelse Kommunes pressefoto af Helle Blak

Indenfor den kommunale verden er det ikke kun ledende embedsmænd, der får gyldne håndtryk med sig ud af døren. Det har blandt andet også været tilfældet for Helle Blak, der sidder i byrådet i samme kommune, som hun blev fyret fra.

Når en embedsmand på direktørniveau i en kommune bliver fyret, medfører det normalt en fratrædelsesgodtgørelse på 15 måneders løn. Forhold der fremgår af en række af de standardkontrakter, som kommunerne gør brug af og som typisk er udarbejdet af eller indgået med Kommunes Landsforening. De 15 måneders løn dækker over, at den ansatte får et års fratrædelsesgodtgørelse, samt 3 måneders ekstra løn som en form for opsigelsesvarsel.

Men brugen af fratrædelsesgodtgørelser indenfor det kommunale, findes også for medarbejdere på et lavt lavere niveau. Det gør sig eksempelvis gældende for Helle Bladk, datter af den tidligere politiker Freddy Blak, der blandt andet i en årrække sad i Europa Parlamentet for Socialdemokratiet.

Læs også : Kommunalt vandværk gik fra to direktører til én – hvilket kostede skatteyderne millioner af kroner i gyldent håndtryk

For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, modtog hun nemlig en ganske fornuftig fratrædelsesgodtgørelse, da hun blev fyret fra en stilling som leder af en ungdomscafé i Slagelse Kommune – hvor hun selv sidder i byrådet for Socialistisk Folkeparti.

Slagelse Kommunes oversigt over lønforholdene for Helle Blak

 

Afskedigelse i forlængelse af sag om stort forbrug

I alt drejede det sig om 483.018 kroner, som folkesocialisten fik med sig ud af døren, da hun blev fyret fra Slagelse Kommune. En udbetaling der kom oven i hendes 2017-løn, som dette år udgjorde 568.300 kroner – hvortil så kom de arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Læs også : Fest på direktionsgangen : Alle medlemmer steg flere hundrede tusinde kroner i løn – og direktør fik millioner af kroner i gyldent håndtryk

Afskedigelsen af Helle Blak kom i forlængelse af en rapport, som Slagelse Kommunes kommunaldirektør, Jane Wiis, i begyndelsen af marts 2017 havde udsendt til kommunalbestyrelsen. På trods af at det var fortrolig, havde BT alligevel fået adgang til den. Ifølge avisen viste gennemgangen fra Jane Wiis, at Helle Blak skulle have haft et stort forbrug af blandt andet parfumer, gavekort og iPhones, hvilket blev betalt af skatteyderne. På samme måde som der også skulle have været udbetalt meget høje lønninger indenfor den del af administrationen, som SFs byrådsmedlem havde været leder af.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsen scorede 5.2 millioner kroner i gyldent håndtryk : Hans kriseramte kommunale arbejdsgiver forsøgte at dække over størrelsen

Forhold der gjorde, at kommunaldirektøren ifølge BT var blevet meldt til politiet for et overforbrug af skatteydernes penge. Sagen blev dog afsluttet, uden at der blev rejst sigtelse eller tiltale mod Helle Blak.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*