Byrådsmedlem om brug af Jaguar som firmabil i kommunal virksomhed : Det har jeg ingen holdning til

Del artiklen her:

Hos Hillerød Forsyning har man fundet det nødvendigt at hæve betalingerne fra sine brugere, for at få økonomien til at løbe rundt. Det er sket samtidig med, at det kommunale selskabs ledelse har brugt en fabriksny Jaguar som firmabil.

juristkontoret

Når ledende medarbejdere hos det kommunale Hillerød Forsyning drager ud i embeds medfør, sker det næsten per definition ved brug af firmabiler, som ikke kun ligger i den dyre prisklasse, men som også er mærker forbundet med decideret luksus. Som Journalista.dk kunne afslører i går, så har man fra Hillerød Forsynings side blandt andet fundet det nødvendigt at investere i en Jaguar, som blev brugt af minimum en af firmaets ledende medarbejdere. Hertil viser aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hillerød Forsyning, at man samtidig har haft en stor forkærlighed for Mercedes-Benz, der ligesom Jaguaren er blevet leveret fabriksnye til de kommunale forsyningsfolk.

Læs også : Fabriksny Jaguar og flåde af andre luksusbiler : Kommunale forsyningsfolk med dyr smag på skatteydernes regning

Firmabilordninger der kommer i forlængelse af, at Hillerød Forsyning tidligere på året hævede en række satser for ydelserne, indbyggerne i den københavnske forstad er tvunget til at købe hos monopolselskabet.

Stigningen i priserne skete, for at Hillerød Forsyning fortsat kunne levere et overskud.

Fakturaer for leasing af biler hos Hillerød Forsyning

 

Udvalgsformand : Ikke nødvendigvis et problem

Men ifølge Peter Frederiksen, medlem af byrådet i Hillerød Kommune for Venstre og blandt andet formand for kommunens Børn-, Familie- og Ungeudvalg og økonomiudvalgsmedlem, er det at et kommunalt selskab gør brug af en Jaguar som firmabil, ikke nødvendigvis et problem.

Læs også : Forsyningsselskab shopamok i møbler : Køber stole for 400.000 kroner – og papirkurve for 27.000 kroner

Det oplyser han i en email til Journalista.dk :

– Jeg har fået information fra Hillerød Forsyning om at den nævnte firmabilordningen er en del af lønpakken, som ledende medarbejdere kan vælge, og de betaler selv af deres løn, hvad det koster Hillerød Forsyning i leasingafgift. Der er et maksimum på 10.000 kroner per måned og ingen krav om bilmærke, men det skal minimum være miljøklasse A. Det har jeg som sådan ingen holdninger til.

Læs også : Forsyningsselskab med monopol brænder millioner af kroner af på nye møbler – hvorefter det hæver priserne

Det er dog ikke alle medlemmer af kommunalbestyrelsen i Hillerød Kommune, der som Peter Frederiksen ikke har nogen holdning til brugen af en Jaguar som firmabil. Således oplyser Tue Tortzen fra Fælleslisten til Journalista.dk, at han ikke anser Hillerød Forsynings fremgangsmåde acceptabel.

Fakturaer for leasing hos Hillerød Forsyning

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*