DR ligeglad med kritik : Endnu en nyansat chef scorer millionløn

Del artiklen her:

Nyansættelse hos Danmarks Radio viser, at det ikke længere er nødvendigt at være direktør, for at sikre sig en årslønning på den gode side af millionen.

En årsløn med kurs mod de 4 millioner kroner.

Det er status for DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, når man ser på hendes 2021-indtjening. Som Journalista.dk kunne dokumenterer tidligere på året skyldes det, at den øverst placerede embedsmand på statsmediet sidste år, havde en samlet lønkonto på 3.785.796 kroner.

Et lønniveau for juristen, der løbende har medført stor kritik. Blandt andet fra Dansk Folkepartis daværende medieordfører, der overfor Journalista.dk krævede, at statens mediehus udviste løntilbageholdenhed. Det også efter at menige direktører, niveauet lige under Maria Rørbye Rønn, havde sikret sig lønninger i størrelsesordenen 2 millioner kroner.

Læs også : Fik gyldent håndtryk af DR: Startede i nyt direktørjob med det samme

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radios juridiske afdeling DR Jura, synes kritikken af de skatteyderbetalte lønninger, langt fra at være noget, mediefolkene har taget til sig. Således kan ledere på chefniveau, nu også se frem til en årlig indtjening et godt stykke over millionen.

DR Juras oplysninger om aflønningen af Charlotte Borg

 

Årsløn på 1.1 millioner kroner – og mulighed for bonusser

Det drejer sig senest om Charlotte Borg, der den 1. marts vendte tilbage til statsmediet. Det efter i en periode at have været ansat hos Nordisk Film og senest hos TV2, hvor hun havde rang af stabschef.

Læs også : DR påstår løntilbageholdenhed : Giver alligevel sine menige direktører omkring 2 millioner kroner om året – efter lønforhøjelser

Hos Danmarks Radio er Charlotte Borg i stedet tiltrådt stillingen som chef for afdelingen DR Programproduktion Øst, der har til huse i den milliarddyre DR Byen. Det i en stilling, som årligt kaster en fast årsløn på 972.000 kroner af sig. Hertil kommer pensionsindbetalinger på 145.800 kroner fra Danmarks Radio, hvilket gør at skatteyderne årligt pålægges at betale 1.117.800 kroner til chefen for DR Programproduktion Øst.

Læs også : DR kræver fuld åbenhed hos alle andre – men mørkelægger gyldent håndtryk til fyret dramachef

Samtidig har Charlotte Borg mulighed for at sikre sig bonusser, som Danmarks Radio tidligere har udbetalt til ledende medarbejdere, selv når der ellers har været erklæret økonomisk smalhals. Det drejer sig blandt andet om generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der sikrede sig en bonus på 150.000 kroner i forlængelse af, at hun havde stået i spidsen for en større afskedigelsesrunde.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Man bliver nødt til at investere for at kunne ekspandere – uden jurister kan de jo ikke true f.eks. Uriasposten, fra at bruge “deres” licensfinancierede billeder. Og husk, DR skal jo også have råd til at genudsende Frost, Barneby og Wallander

Skriv et svar til Torben Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*