Ekstrem lønfest på Aarhus Rådhus : 67 embedsmænd tjener nu over 1 million kroner om året

Del artiklen her:

På kun to år er antallet af aarhusianske embedsmænd der tjener over den klassiske grænse næsten fordoblet, hvilket sker samtidig med at Smilets By skærer ned på en række kernevelfærdsydelser.

Økonomien er langt fra, hvad den har været i Aarhus. I hvert fald ikke hvis man spørger de aarhusianske lokalpolitikere, som op mod jul traf beslutninger om hvilke områder, der i forlængelse af sensommerens budgetforlig, skulle rammes af sparekniven.

Blandt de valgte områder var flere af dem, der typisk omtales som kernevelfærd. Eksempelvis i forhold til en del af den pulje, der tidligere var gået til at klippekortsordninger på plejehjemmene. På samme måde som plejehjemsbeboerne også måtte holde for, når det her i 2023 handler om den såkaldte besøgskontinuitet.

Læs også : Eksplosion i lønningerne i Aarhus : 46 embedsmænd tjener nu over 1 million kroner om året

Omvendt synes spareiveren til at overse, når det handler om lønningerne, som udbetales til de aarhusianske embedsmænd. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i den jyske hovedstad.

 

37 over klassisk beløbsgrænse i 2020

Således oplyser kommunen, at der i 2022 var 67 embedsmænd, der tjente over millionen. Det når der sker medtagelse af ikke kun bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle såkaldte engangsvederlag.

Læs også : Luksushotel og turistoplevelser : Aarhus Kommune brændte formue af på Afrika-tur – for at indlede samarbejde om drikkevand

Måske ikke så overraskende, var det stadsdirektøren, den aarhusianske titel for en kommunaldirektør, der i 2022 havde den største indtjening. Således kunne Martin Østergaard Christensen se 2.282.085 kroner gå ind på sin samlede lønkonto, hvilket blev fulgt til dørs af direktøren for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Erik Kaastrup-Hansen, som skatteyderne i alt blev pålagt at betale 2.034.757 kroner til.

Læs også : Aarhus Kommune skærer dybt i kernevelfærden – men bruger over 2 millioner kroner på embedsmænds motionsløb

I forhold til tidligere år synes det iøjnefaldende at være, at også embedsmænd med rang af chef og leder, efterhånden er nået op over millionen i samlet indtjening. Det drejer sig eksempelvis om Kim Gulvad Svendsen og Trine Buus Karlsen, der er henholdsvis chef og leder i Teknik & miljø.

I forhold til de foregående år, er der samtidig tale om en markant stigning i antallet af aarhusianske embedsmænd, der tjener over 1 million kroner om året. I 2020 var tallet 37, mens antallet af medarbejdere over den klassiske beløbsgrænse i 2021 lød på 46.

Aarhus Kommunes opgørelse over medarbejdere med årsløn på over 1 million kroner i 2022

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*