Fattig kommune lukker plejehjem og hæver skatten – og giver Anders Lund Madsen 62.500 kroner for én dags arbejde

Del artiklen her:

De nordjyske skatteydere måtte igen finde den store pung frem, da den tidligere tv-journalist lagde vejen forbi den forgangne uge.

Ifølge eget udsagn har de seneste år ikke været nogen økonomisk dans på roser for Hjørring Kommune, som var blandt dem der gik forrest sidste efterår, da en række kommuner kæmpede for at få lov til at hæve skatten. Hjørring Kommunes borgmester, socialdemokraten Arne Boelt, var endda så utilfreds med situationen, at han truede med ikke at ville genopstille til det kommende kommunalvalg, hvis ikke der måtte opkræves yderligere betaling hos indbyggerne.

Den erklærede økonomiske smalhals har gjort, at Hjørring Kommune de seneste år har set sig nødsaget til at skære ned på det, der typisk omtales som kernevelfærd. Det vil først og fremmest sige et plejehjem, hvilket skete efter omfattende lokale protester.

Læs også : Kommune efter at have betalt Anders Lund Madsen 138.000 kroner for ét programsat arrangement : Spørg Anders hvad vi fik for pengene

Omvendt har der ikke været udtalte økonomiske udfordringer, når det har handlet om et af Arne Boelts prestigeprojekter, det såkaldte Naturmøde. Et arrangement der på mange måder kan omtales som en miniudgave af Folkemødet på Bornholm, dog således at fokus er på naturoplevelser.

Aftale indgået mellem Anders Lund Madsens bookingbureau og Hjørring Kommune i forbindelse med Naturmødet 2021

 

Gåture med samtale kastede 62.500 kroner af sig

Årets udgave løb af stablen den forgangne uge, hvor der igen var deltagelse af Anders Lund Madsen. Den tidligere tv-journalist, der aktuelt gør sig indenfor realitygenren, har de seneste år modtaget iøjnefaldende aflønninger for sine kortvarige optrædender hos Naturmødet, der løber af stablen i Hirtshals.

Læs også : Anders Lund Madsens fede weekend : Scorer 100.000 skattekroner på at sidde bag sin computer

Således har Journalista.dk tidligere kunnet offentliggøre, at Anders Lund Madsen har tjent 138.000 kroner på at arbejde én forlænget weekend. Det vel og mærke, selv om hans deltagelse kun bestod i meget få programpunkterhvilket var et forhold, som Anders Lund Madsen tydeligvis ikke havde lyst til at fortælle nærmere om overfor Journalista.dk.

Læs også : Anders Lund Madsen kræver at kunstnere skal klare sig selv – scorer selv 100.000 skatteyderkroner for én weekends arbejde bag en computerskærm

Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hjørring Kommune, kunne Anders Lund Madsen også i år rejse hjem fra Nordjylland med en ganske fornuftig hyre i bagagen. Således lød skatteydernes udgift på 62.500 kroner, for hvilket Anders Lund Madsen skulle løse følgende opgaver :

– Moderator (Anders Lund Madsen, red.) har til opgave at virke som ordstyrer/interviewer på et antal Walk and Talks i lokalområdet i og omkring Hirtshals. Walk and Talks finder sted fredag den 28. maj i tidsrummet klokken 14-20. Som forberedelse til debatterne deltager moderator i aftalte møder og workshops. Desuden leverer moderator et nærmere aftalte små videoteasere til de sociale medier som optakt til Naturmødet.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. Naturmøde??? Og det samtidig med kommunen nu fjerner de fine blomster oaser i Christianshave, samt alt andet beplantning rundt i byen og lægger fliser, cement og asfalt. Begrundelsen at spare ca kr 400000,- årligt i vedligehold. Må være iskoldt pamperi at stå som direktør for Teknik&Miljø og forklare dette på tv2 nord, velvidende hans egen og de andre direktører uhæmmede lønforhøjelser kunne dække den udgift mange gange 😡. Alt det den skattestigning i Hjørring er gået til, er kommunens direktørstigninger… Så Naturmøde min bare r….

  2. Arne Boelt er en socialdemokratisk gadedreng: “han truede med ikke at ville genopstille til det kommende kommunalvalg, hvis ikke der måtte opkræves yderligere betaling hos indbyggerne.”
    Borgerne i Hjørring kommune kan da umuligt have tillid til ham.

    Og så er Anders Lund Madsen ikke 50 ører værd. Måske hans bror, hjerneforskeren, skulle se lidt på sin brors evner, eller mangel på samme.

Skriv et svar til Jan E. Jensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*