Gav 12.000 kroner i drikkepenge på ikonisk restaurant – i morgen vil bykonge genvælges

Naturmødets pressefoto af borgmester Arne Boelt (S)
Del artiklen her:

Det er dog ikke kun i udlandet, at Hjørring Kommune under ledelse af borgmester Arne Boelt lader det skatteyderbetalte checkhæfte samle iøjnefaldende regninger op.

I morgen skal danskerne som bekendt til stemmeurnerne, når der skal vælges nye medlemmer af kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Hvilket i Hjørring Kommune i høj grad drejer sig om, hvorvidt borgmesteren i over et årti, socialdemokraten Arne Boelt, kan blive siddende i yderligere fire år.

Arne Boelt, der inden den politiske karriere for alvor tog fart var Falck-redder, satte sig til rette i borgmesterstolen i den nordjyske kommune tilbage i 2010, men har i de seneste måneder været under hårdt angreb. Det skyldes et for mange uskønt forløb omkring udvidelsen af den kommunalt ejede Hirtshals Havn, hvor Arne Boelt også er mangeårigt bestyrelsesmedlem.

Læs også : Borgmester gav 12.000 kroner i drikkepenge på ikonisk amerikansk restaurant – nu nægter kommunen at udlevere hans udgiftsbilag

En havn som vi her på Journalista.dk tidligere har dækket blandt andet i forhold til det iøjnefaldende forbrug, der var tilbage i 2015. Det i forbindelse med havnens daværende direktør, Jens Kirketerp Jensen, hvis 50 års fødselsdag blev betalt af havnen – og dermed reelt skatteyderne. Udgiften for for fødselsdagsreceptionen på et lokalt hotel løb op i 91.662 kroner, hvilket skyldtes, at 175 gæster blev inviteret til buffet med tilhørende drikkevarer.

Faktura fra hotel i forbindelse med Jens Kirketerp Jensens 50 års fødselsdag

 

Billetter til legendarisk basket-ball-hold og markant middag på roterende restaurant

Det har dog ikke kun været i det nordvestlige Jylland, at Arne Boelt kan siges som minimum at have haft en andel i beslutningerne omkring markant forbrug af de skatteyderfinansierede repræsentationskontoer. Det var også tilfældet, da en stor delegation fra Hjørring Kommune med Arne Boelt i spidsen, ligeledes i 2015 lagde vejen forbi Boston i USA.

Læs også : Ikke råd til plejehjem – men 31.250 kroner til kendiskok for tilberedning af økologisk naturkød

Som Journalista.dk tidligere har kunnet dokumentere, stod programmet blandt andet på at opleve en kamp i verdens bedste basket-ball-liga, NBA, med traditionsholdet Boston Celtics. I sig selv kostede billetterne til kampen kommunekassen 6.720 kroner, hvortil eksempelvis kom udgiften til en bus, så delegationen kunne blive fragtet til og fra opgøret – hvorfor basket-ball-oplevelsen medførte en regning på 15.220 kroner.

Læs også : Lukker plejehjem og hæver skatten : Trængt kommune giver kommunaldirektøren lønforhøjelse – nu tjener han 2.199.136 kroner om året

Turens festmåltid foregik på den nu lukkede Top of the Hub, som var en restaurant med udsigt over Boston. Det vel og mærke en roterende én af slagsen, så gæsterne kunne få et panoramablik ud over den amerikanske millionby. Oplevelser af den type er i sagens natur ikke billige, hvilket det heller ikke var for Hjørrings skatteydere. Grundet udleveringsformen af bilagene fra Hjørring Kommune, er det svært at skabe et endeligt overblik over, hvad middagen på Top of the Hub kostede kommunekassen. Men det synes dog at ligge fast, at den ikke kostede under 4.564 dollars, hvilket i 2015 svarede til omkring 30.000 kroner.

Ud af disse var i størrelsesordenen 12.000 kroner drikkepenge til de ansatte på Top of the Hub, som indtil sin nedlukning, havde en noget nær ikonisk status i Boston.

Program og del af udgifter fra Hjørring Kommunes besøg i Boston

 

Tavshed fra borgmester involveret i markant forbrug under USA-rejse

Besøget på Top of the Hub var ikke det eneste restaurantsbesøg under Boston-turen, som må anses for markant. Det samme kan nemlig siges om den middag, som nordjyderne indtog på en Legal Sea Food-restaurant. Det medførte en regning på over 18.000 kroner, hvilket omvendt gav luft i budgettet til, at også dennes restaurants tjenere kunne få en pæn slat drikkepenge.

Læs også : Millionlønninger og kæmpe fødselsdagsreceptioner : Høj bølgegang hos Hirtshals Havn

På Journalista.dk har vi spurgt Arne Boelt, om han ved genvalg ved morgendagens valg, vil gennemføre lignende iøjnefaldende studieture – men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Læs også : Kommunal havn købte rådgivning for en million kroner hos bestyrelsesformandens advokatfirma – uden at indhente tilbud fra andre

Socialdemokraten har heller ikke ønsket at oplyse Journalista.dk om, hvorvidt Naturmødet, der er en miniudgave af Folkemødet på Bornholm og som i høj grad finansieres af Hjørring Kommunes skatteydere, også for fremtiden vil være storsponsor af denne årligt tilbagevendende begivenhed. Herunder betalinger til kendisjournalister, som for en forlænget weekends arbejde, har sikret sig honorarer på den pæne side af 100.000 kroner.

Regninger fra middag på restaurant i Boston

 

Regning fra besøg på sea-food-restaurant i Boston

Del artiklen her:




4 Comments

  1. Det er imponerende at man bruger løs af borgernes penge han ville Næppe give 12000kr i drikke penge hvis han selv skulle betale der er han sikkert påholdene Pampere af værste skuffe ☹️☹️☹️

  2. Det rækker til 1 mdr løn til os folkepensionister. Derud af skaldet betales udgifter og såmå vi se om der kan blive lidt julegaver til børnebørn. Ja 12000 ermange penge at forære væk. 😢

Skriv et svar til Per lagermand Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*